Læs dagbog

Hvordan mon min juleaften vil gå. Lige nu er jeg ikke klar på det. Vil ikke rigtig noget, vil bare være i fred. Ved dog at jeg ikke for fred om jeg så er sammen med familien eller alene. Men må opretholde min facade for min families skyld. De skal ikke belemres med mine problemer.
Står mellem valget: liv eller død... Begge har deres gode sider og kan ikke vælge. Har egentlig næsten sluttet fred med tanken om ikke at være her mere. Dog kommer tankerne om min far og mor og hvordan de vil tackle det. mine brødre skal nok komme videre, det jeg ikke tvivl om. De har aldrig syntes om mig. Så der min veninde, hun er også på tankerne. Jeg ved ikke hvordan hun ville tag det. er bare så træt. Udmattet og drænet. Men føler jeg er klar i hoved, som om jeg allerede har bestemt mig.
Jeg skal tale med min behandler på torsdag. Ved ikke endnu om jeg skal fortælle om disse tanker. Hvis jeg gør, vil hun forsøge at hjælpe eller lade mig indlægge. Føler bare jeg ikke kan hjælpes. Har forsøgt i så mange år at komme på benene, men vælter hver gang. Indlæggelse ved jeg ikke om jeg kunne klare skammen overfor venner og familie. Samt overfor mig selv. Jeg ved det ikke er noget at skamme sig over, men kan ikke lade vær alligevel.
Det hele kommer an på min beslutning. Om jeg vil hjælpes eller jeg har givet op.

Vil prøve at ligge det fra mig. For min families skyld. Måske jeg bliver positiv overrasket i aften og ser det smukke og vidunderlige ved livet. Jeg ved der er skønhed og glæde derude, det skal bare kæmpes for. Om jeg har styrken til at kæmpe må vise sig eller om min livsnor er knækket.

I hvert fald ønskes i andre en bedre jul. Håber i vil nyde den, glemme at det møg vi hver i sær går igennem.