Læs dagbog

Har det virkelig dårligt... er så træt. sidder bare og græder. kan ikke finde trøst i noget. Alle tror jeg har det så fantastisk og kan ikke bryde illusionen for dem. Har lige ringet til min veninde. men kunne ikke fortælle hende det, hun lød så glad. Kan ikke snakke med mine forældre om det og det synes at resten af mine få venner har forladt mig.
Kan næsten ikke mere.. Selvmordstankerne flyver rundt og virker mere og mere fristende.
Skal ikke mødes med min bs i denne uge og skal først snakke med min behandler på torsdag. Det føles som en evighed.
Jeg ved heller ikke om det ville hjælpe at ses med min behandler. Jeg er så frustreret jeg gør alt hvad de sige, tager min medicin osv. men intet hjælper. Jeg har efterhånden indset at dette er mit liv og det bliver ikke bedre. Det er en trist tanke. Jeg må stå og se til mens andre lever et liv. Jeg ville ønske det var anderledes, jeg ville ønske jeg var anderledes. Jeg er så træt af det her. Træt af det hele.