Læs dagbog

Hård weekend

En side i dagbogen "tandlæge"
Skrevet af Mælken 26. juni 2016 19:34

PYHHH det var godt nok slemt i nat ... jeg var så dårlig .... jeg mener rigtig dårlig ...
Jeg havde så meget uro i kroppen og det var som om jeg var totalt overtræt men jeg kunne slet ikke ligge mig ned og sove ... Havde virkelig ondt i hele kroppen og jeg gik rundt og pev ... Det ligner mig altså ikke ...

Jeg ved ikke helt lige hvad der er sket her i weekenden men jeg føler jeg har det lidt bedre nu og jeg håber virkelig jeg kan sove i nat ...
Det er vist ikke bare vejret der driller for tiden.

Jeg føler mig virkelig både fed og oppustet ...
Men i morgen starter jeg på en frisk igen ...
Håber at få bugt med uroen i min krop .. og passe bedre på mig selv og ikke fylde mig med slik og kage ... Men et skridt af gangen ikke noget med at stresse .

Men jeg vil købe noget lækker salat i morgen og forkæle mig selv med det ... Er sundt og jeg bliver i godt humør af det ... Men frugt holder jeg mig nok fra ... skal ikke have mere allergi eller noget ... Må finde på noget andet hvis jeg er småsulten ...

Åh ja det hele kan sq gå galt ind i mellem men godt jeg har min søde mand der forstår mig ...

Vil bare slappe af nu og drikke vand og se fodbold manden skal jo tidligt op igen i morgen ...

Kommentarer fra andre brugere

Hej Mælken

Først vil jeg sige tak for din meget søde hilsen! Jeg blev meget glad og rørt over den. Jeg håber også, du ved, hvor meget du betyder for mig herinde. Jeg er virkelig glad for dine kommentarer og din omsorg. Og jeg ved jo, at du er et ligeså kærligt og omsorgsfuldt menneske "i virkeligheden" overfor din mand og mor og venner. Jeg håber, du også selv ved det!

Men det er da virkelig træls for dig, at du skal være så dårlig. Næh, det lyder da ikke som om, det bare er vejret. Måske noget virus af en eller anden art? Nej, du virker bestemt heller ikke sart, når du kæmper med din migræne og allergi, og hvad har vi, så der må da være noget galt, når du bliver så påvirket. Hvis det ikke går over, må du til lægen! (Du kan ikke se det, men jeg løfter pegefingeren, ha). God bedring til dig!

Ja, det er den helt rigtige vej at tage det et skridt ad gangen og ikke stresse. Du gør allerede så meget godt. Du har skåret ned på slik og kage denne uge, og det er super flot! Det skal nok blive godt. Det lyder godt med noget lækker salat, det elsker jeg også. Jeg ved ikke, om du kan lide smoothier? Jeg kan anbefale spinatsmoothie, der er virkelig lækker (mere end man skulle tro) og ret sød. Det er bare frossen spinat, mælk, dadler, mandler og lidt vanillepulver. Det smager altså godt. :)

Jeg ved det ikke, men kan din uro og dårlighed have noget med det at gøre, at du har skåret ned på slik og kage? Jeg ved ikke hvordan, men det var bare en tanke. Abstinenser måske? Jeg synes selv, jeg bliver sløv og dårlig i weekenden, når jeg ikke har spist så meget slik i ugens løb og så pludselig spiser det. Ja, jeg ved det ikke.

Men jeg håber, du får en god aften, og at du sover godt i nat!
Mange tanker og kram og god bedring fra jhn

Skrevet af JHN1, 26. juni 2016 19:59