Læs dagbog

Depressions sande natur!

En side i dagbogen ""
Skrevet af Martin1982 29. maj 2019 21:42

Kom ind til min psykolog, og var lidt fjollet kunne ikke tage mig selv seriøs, var nok også en anelse usikker på det hele, man prøver at beskytte sig selv mod det er der gør ondt, beskytte sig selv mod indre smerte, det kaldes hvis forsvarsmekanisme og det har sikkert et fint psykologisk udtryk . men jeg kan skide godt lide hende, det er en fordel og hun er god til at skubbe og puffe og ruske i mig.

jeg måtte endda hjælpe hende i gang der gik vist en mindre sort klap ned. Fik lidt indsigt i den gådefulde depression. Jeg har nok haft masse af pres på, hvor jeg skulle kæmpe ekstra for resultater, kæmpe ekstra for min stædighed, vil frem i verden, men hvad er der sket? 36 og førtidspension. og de senere år har jeg var desperat og månederne gik og der sket en skid, det er sådan en et skridt tilf frem og et tilbage mens livet suser forbi men alle dens muligheder. Og spildte talenter, hvorfor skal man have det hvorfor skal man have vuggegaver når man ikke skal bruge dem til noget, hvad kunne jeg ikke være blevet til?

Depression er som et batteri, hun tegnede det for mig, det grønne er hvor man har det strålende man kan godt have dårlige dage, hvis man er på næste niveau, det gule niveau virker dem på det grønne niveau problemer som bagateller og som en badeferie i forhold til de problemer man har på det niveau, kommer man op til det røde felt er man virkelig i knibe og batteriet strøm er ved at være brugt. der er der hvor ting virker absurde man har selvmordstanker, man overveje det uundgålig. man risikere at batteriet er fladt. og symbolsk set er det at man er brændt sammen slået ud af kurs. man ligger i forsterstilling, man er hjælpeløs. men det mest skræmmende er at man kan virke fattet, faktisk virke afklaret, afklaret til selvmord man ved hvordan og hvorledes man har lagt en plan. Gud ske tak og lov har jeg ikke været der. Men har været i det røde felt, det er ikke sjovt det er hellere ikke sjovt at være i det gule felt. jeg har vænnet mig til det, men det bliver kompliceret, det er kompliceret.

Et batteri symbolsk set ( minpsyke og min sind der er ved at være faldt er depressions sande natur, og hvorfor? hvorfor rammer det en hvorfor rammer det mig? det er virkelig nogen store tanker at kæmpe med her sent på aftenen, tror bare jeg springer over!

Kommentarer fra andre brugere

Livet kom og tog mig tilbage igen - synger Lis Sørensen i "Verden i farver". Der er mange måder at gennemleve mørket på. Men efter regn kommer opklaring.

Let er det heller ikke, hvis man er parkeret på førtidspension og bare kan konstatere, at alle ens klassekammerater/studiekammerater er i fuld gang med at leve livet og tjene gode penge til volvo, villa og vovhund, mens man selv vender hver 50 øre.

At være i live, at trække vejret er en gave, man ikke får 2 gange. Måske en naiv tankegang, når der er sult og krig andre steder. Men jeg vælger nu alligevel at gå med at livet er en gave.

Skrevet af Anonym, 29. maj 2019 22:43