Læs dagbog

Katten er flyttet ind

En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 15. februar 2016 09:34

Tak for søde kommentarer og opmuntringer igår. Det hjalp.

Katten flyttede ind igår og der havde jeg det okay. Men har simpelthen sovet rigtig dårligt og vågnede med tankerne og følelserne i fuldt udbrud i hele kroppen.

Jeg fik alle de her 'hvad nu hvis'-tanker.
Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?
Hvad nu hvis den fylder for meget i mit hjem?
Hvad nu hvis jeg ikke kan være mig selv når den er der?
Hvad nu hvis jeg ikke er klar?
Hvad nu hvis den er væk?
Hvad nu hvis den dør?

Det er mærkeligt, for har snakket om at få en kat i flere måneder og havde gået og tænkt at det ville blive hyggeligt.
Men lige nu føler jeg slet ikke, at jeg kan overskue det og er bange for at jeg har taget en forkert beslutning. Jeg føler jeg er forkert på en eller anden måde.

Og så bliver jeg ked af det, fordi der ikke skal mere til at give mig tankemylder og følelsesrod. Der er vist lang vej endnu.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Pernille
Det skal nok gå med katten. I skal bare lige lære hinanden at kende først. Det er selvfølgelig en stor omvæltning, men du vænner dig til det.
Det er i hvert fald hvad jeg tænker om det.
Knus Edith

Skrevet af Edith, 15. februar 2016 10:24

Hej Pernille

Jeg ved ikke, om det kunne hjælpe at tænke, at hvis det ikke går med katten, så kan du måske finde et andet godt hjem til den.

Jeg er nu sikker på, at du sagtens kan klare det. Måske skal du ikke have så høje forventninger til dig selv. Katten er sikkert glad, hvis den får mad og nus dagligt.

Du kan bekymre dig om alle "hvis'erne", men det kan jo også være, at det slet ikke sker, og så har du bekymret dig unødigt. Hvad nu, hvis det hele bare går godt!

Måske kan du prøve at være mere i nuet og ikke tænke så meget fremad. En dag ad gangen!

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 15. februar 2016 19:58

Hej Pernille

Det skal nok gå med missen.

Jeg har haft det lidt som du beskriver med både mine heste og børnene. Det er ikke rart, lige i tiden får jeg beroligende at sove på, ellers ligger jog også og tænker som dig om aftnen.

For mig hjælper det med nærvær med børn og heste. Og så at tænke på nødløsninger, hvem kan hjælpe, hvad kan jeg gøre hvis en af hvisserne sker. Og så at sende tankerne væk og trække vejret.

Håber der falder ro på og du får det dejligt med missen.

Mvh Rabina

Skrevet af Rabina, 15. februar 2016 20:23

Kaere Pernille

tillykke med din nye sambo! Katte er nemme at finde ud af det med, de kraever ikke engang saa meget omsorg som hunde.
Jeg er sikker paa, at du faar mange gode stunder sammen med katten. Dyr er beroligende, og maaske kan den endda troste dig, naar du faar folelsesrod. Du kan tale med den om alt, og den modsiger dig ikke :-)

kh

Lucy

Skrevet af lucylucy, 22. februar 2016 23:03