Læs dagbog

påvirket af andres følelser

En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 22. februar 2018 17:41

Jeg bliver nemt berørt af andres følelser og har en tendens til at søge at gøre andre tilpas, selvom det går ud over mig selv.

Det kan have været en fin dag, men hvis jeg så snakker med nogen der er sure, kan jeg blive i dårligt humør, selvom det egentlig ikke har noget med mig at gøre.

Det er især hvis folk er kede af det. Når nogen er kede af det, bliver jeg ofte trist over alt mit eget lort og det er jo ikke så konstruktivt. Jeg kan blive helt ked af det på deres, mine egne og verdens vegne og så ender det med at jeg må hjem og være alene fordi jeg ikke kan holde til det.

Det duer ikke, at jeg tager alting ind og gør til mit eget, for det går ud over mit humør, men det er jo også lidt strengt overfor den som måske gerne vil have et råd eller bare gerne vil have lov at være sur.
Og det duer slet ikke når jeg lader nogen tromle mig ned, fordi deres følelser bliver vigtigere end mine egne. Det kræver for meget energi og det giver andre mulighed for at udnytte mig.

noget helt andet. Jeg prøver at skrive et taknemmelighedsbrev til min krop. Jeg kan jo gå, se og alt mulig andet og på mange måder hjælper kroppens signaler mig til at forstå mig selv. Jeg gør det for at finde lidt mere ro. Nu må vi se om det virker.

Kommentarer fra andre brugere

Det kender jeg godt, jeg har det fuldstændigt på samme måde, det er så hårdt at blive så påvirket af alting.
Derudover bliver det jo lidt skævt, at andre måske får det bedre ved at "læsse af" hos en, mens man selv må gå i enrum for at lade op, så ender man jo med først at være til hjælp for andre og dernæst skulle hjælpe sig selv, der kommer til at mangle at man selv bliver hjulpet i det regnskab.
Måske er det derfor at det i længden bliver så hårdt, har jeg gjort mig nogle tanker omkring, men ja det er hårdt at være så letpåvirkelig, det er et stort arbejde og man er i det mere eller mindre hele tiden.

Skrevet af Skovtrolden, 22. februar 2018 18:24