Læs dagbog

I tvivl, tør jeg

En side i dagbogen ""
Skrevet af Rabina 3. maj 2016 10:03

Jeg går og venter på svar fra angst klinikken om hvad de mener jeg helt nøjagtig fejler og hvordan de kan hjælpe. Glæder mig til at komme igang og til forhåbentlig at blive rask.

Jeg har det egentlig sådan ok, lidt uændret, angsten dukker op mange gange på en dag og nogle dage har jeg indre uro, jeg kan ikke løbe med mit knæ men red i 2 timer på mine heste igår det gør heldigvis ikke helt vild ondt. Det tager også toppen af den indre uro og gør mig glad, det går super godt med min unghest og jeg er vild stolt af den og af mig selv;-)

På lørdag er vi en flok damer der har aftalt at mødes og vi ved endnu ikke hvor vi skal mødes, jeg er den eneste der ikke har mand og børn hjemme, men jeg syntes det er svært at tilbyde de kan være her, der er 3 måske kommer jeg, og kan jeg klare og stå med det.. Og jeg kender ikke de damer vild godt men har valgt at sige ja fordi det er min mands venners koner..
Tør jeg invitere dem her hjem...

Kommentarer fra andre brugere

Hej Rabina

Først vil jeg sige, at jeg bestemt ikke tog det negativt, da du skrev om det med kondicyklen/motionen, men mere som et udtryk for omsorg og måske bekymring. Det værdsætter jeg, og jeg forstår helt, hvad du mener!

Jeg håber virkelig, de kan hjælpe dig på angstklinikken, men jeg tror faktisk, de kan, fordi du også selv er så indstillet på, at det skal fungere, så du kan blive rask.

Hvor er du sej med de heste!! Det er virkelig fedt, og det lyder bare som om, du bliver så glad, når du rider. Det er da dejligt! Det glæder mig på dine vegne!

Jeg tror godt, du tør invitere de damer hjem, men det er selvfølgelig dig, der skal mærke efter, hvad du har det bedst med. Måske kan du tænke tilbage på andre gange, hvor du har været angst og i tvivl om noget, men hvor det alligevel er gået rigtig godt. Der er nok mange ting, du kan komme i tanke om, for jeg synes tit, du klarer noget rigtig fint. Men altså, det er dig og din krop/sind og dit hjem, så du skal selvfølgelig være sikker. Men jeg er sikker på, du kan klare det!

Mange tanker fra jhn

Skrevet af JHN1, 3. maj 2016 16:00