Læs dagbog

* Please Read* :)

Nogen af jer, specielt pigerne, der tænker over hvor meget modeblade, Hollywood og TV påvirker jeres selvbillede, og idé om selvbillede..?

Point being, for hundrede år siden fandtes TV'et ikke. Man havde ikke mange idealer at læne sig op af, der ikke var fiktive; man havde; hinanden, familien, vennerne, heltene fra bøgerne og i sjældne tilfælde radioen.

Før det, for 200 år siden, der var det romancerne fra de store operaer og balletter, og stadig bøgerne, ungdommen lænede sig op af. - For 500 år siden, og før, der var det legenderne, sangene og bibelen. - Før det, kun legenderne; ellers var der kun virkeligheden, familien og hverdagens spejlinger.

Har I, som unge, nogensinde tænkt over, hvor meget I er slave af det billede massemedierne poder jer med?

Har I tænkt over, hvor meget smerte I gennemgår, for at leve op til et umenneskeligt, photoshoppet, ideal om udseende, eller et redigeret, instrueret billede på en psyche, som F. Eks. Bruce Willis, der lærer børn og unge at være "MÆND", eller Julia Roberts, der har et BMI på 16..?

Undrer I jer nogensinde over, hvor meget magt medierne har over jeres udvikling?

Undrer I jer nogensinde over, hvorfor I> aldrig føler jer perfekte, eller gode nok..?

Med den moderne tidsalder, med TV'et, med reklamerne og med de 1-ud-af-en-million-lækre kvinder og mænd, der får lov at være Hollywood TV-stjerner og legender, er der opstået et billede i os selv, hvor vores idealer, i den grad, handler om hvordan man ser UD, som kvinde, eller hvordan man opfører sig som en arketypen på en mand; alt sammen uden at disse ting har det mindste med vores VIRKELIGHED at gøre.

Tænker I over, om det ideal, I har for jer selv, er reelt, virkeligt og opbyggeligt, for jer selv..?

Mit spørgsmål kommer af flere årsager, men nok at sige er det, at i samme øjeblik forældrene fejler, og glemmer at vise jer, de unge og børnene, at verden er VIRKELIG og viser jer VEJEN til den virkelighed, så bliver TV og medier, alt for ofte, vejen ud.

- Svigtet skal ikke engang være ret stort, for medierne DRAGER os: vi ELSKER de mennesker, skuespillere og modeller, der viser sig på vores skærme og i glitterbladene, for de er SMUKKE, FEJLFRIE og PERFEKTE...

.. Af lige præcis de samme årsager som vi elsker dem, så ser vi på os selv, med alle vores fejl, mangler og begrænsninger, og syntes vi står i skyggen af disse idealer.

VI vender vores frustration over vores egne fejl, indad; vi bebrejder OS SELV, at vi ikke er som de.

Også selv om de, er løgn fra ende til anden.

Når man spørger medierne, så siger de; "VI UNDERHOLDER!"..

Mit eneste svar er; "FANME NEJ! - I sætter standarden for hver eneste generation af børn og unge, der ikke har den rette sparring hjemmefra, og I skaber et sygt relief, der ikke skaber andet end krøblinge!!"

Min pointe er, hvis du hader dig selv, hvis du er ulykkelig over dig selv, hvis du er ked af dette og hint modermærke, eller de 20 gram, eller 200 kilo, mere på sidebenene - Hvis du syntes du fejler, hvis du er ulykkelig i dit liv fordi du ikke er som du føler du skal være, så spørg dig selv; Hvem i.. allerhedeste hule helvede sammenligner du dig selv med..?

HVEM skulle du være..? For at være god nok til at være dig..?

Det handler om kærlighed.. - Det handler om, at du tillader dig selv, at være den DU er -. IKKE idealet om hvem du TROR du bør være, eller hvem Hollywood bilder dig ind, at du skal være; du skal være dig selv.

Ikke et hult billede af et lille forkromet og forløjet udsnit af tilværelser, der er bygget for at sælge en drøm.

Du skal være dig.

Ingen anden.

For at det kan lade sig gøre, så skal du indgå i samspil, med rigtige mennesker, i virkeligheden.

Ellers lærer du det aldrig.

Kort sagt: smid masken, smid idealerne, smid endda make-up'en og prøv at være den, DU er; mød mennesker, som du ER, ikke som du tror verden gerne vil ha', at du skal være, men som DU ønsker at udtrykke DIG.

Giver det mening?

- Det handler om, at andre mennesker er de spejle, der viser os hvem vi selv er (og, når vi finder de helt rigtige; de mennesker, der får os til glemme os selv og hvem vi er ). - Det er i samspillet med andre mennesker, når vi møder dem i øjenhøjde og på lige fod, at magien opstår, og det er der, at kærligheden har sit rum. - Kærligheden, der giver os de vinger, der skal til for, at vi kan være vores fulde selv, med egne udtryk og drives, som VI er skabt, til glæde for os selv, og dem vi elsker; dem der elsker OS.

Det kan Hollywood og glitterbladende aldrig give os, og så længe man forsøger at presse sig selv ind i deres lille forchromede, photoshoppede, redigerede og udskårede firkant af virkeligheden, så kommer man til at læne sig op af en løgn, længere er den simpelthen ikke.

Spørgsmålet er så; er det løgnen du vil være?

Eller vil du være dig selv?

/S.

PS. Husk at holde debatten sober. :)