Læs dagbog

Kronik til information

En side i dagbogen "Indviklet udvikling"
Skrevet af SimonSaiz1 11. februar 2016 07:07

I 2015 var der 65.000.000 millioner mennesker på flugt.

65 millioner mennesker, der, for en stor dels vedkommende, søger mod Europa.

Det er flygtningene.

Oven i denne gruppe er der de, der rejser herop for at forbedre deres økonomiske vilkår.

Derudover venter alle de kommende års tilføjelser til begge disse grupper.

Med udgangspunkt i et, personligt estimeret, tal på langt over 100 millioner mennesker, ved omkring 2020, der, i en og anden udstrækning, kunne have interesse i at komme til Europa, så står vi altså over for en kæmpe menneskelig, kulturel og økonomisk udfordring for hele vores kontinent, og dermed også for Danmark.

Denne udfordring er, i vores nationale politik, grebet an ved, at et parti som Dansk Folkeparti førte en valgkamp, der resulterede i, at de fik 30% af stemmerne ved sidste valg.

Socialdemokratiet kom ind på en tæt anden plads og så Venstre, der lå på omkring 20%.

Hvis man ser på bevæggrundene for DF's vælgertilstrømning, så lander den, som udgangspunkt, ved, at de er det eneste parti, der, så meget som man nu kan det i dansk politik, står for, at der skal lukkes for vores grænser, at der skal være så massivt et flygtninge-stop som der kan skabes og, i hvert fald på papiret, at vi skal passe på vores egne, FØR vi passer på de fremmede.

Denne tone og retorik har medført, for DF, at 30% af befolkningen har stemt på dem. - Det til trods for, i nota bene, at alle, der ved det mindste om vores nationale økonomi og budgetter, mere eller mindre konsekvent, underkender de fleste af DF's projekter og regnskaber som fantasifulde sandslotte.

Uagtet fornuften, eller mangel på samme, bag deres stemmer, kan man altså konkludere, at Min. 30% af befolkningen er hamrende trætte af indvandrere og stemmer højreorienteret for at få disse holdninger repræsenteret.

Endvidere, fordi DF blev landets største parti, så kan de pege på Venstre som regeringsleder, hvilket de har gjort, også uagtet, at kun Ca. 20% af befolkningen er enig i dennes generelle politik.

Og, og det er så katastrofen, for os, de røde, så vil dette scenarie gentage sig de næste MANGE valg, med mindre, at vi, de venstreorienterede, ser fortidens spøgelser i øjnene og gør op med stigmata; venstrefløjen HAR ikke en fremtid i regering, det næste lange stykke tid, fordi DF stadig vil tage langt de fleste stemmer, netop fordi fremmedhadet er så stort, og fordi det er sådan, så kan, og vil, DF ryge i toppen af næsten alle valg, og fordi de gør det, så kan de blive ved med at pege på Venstre som regeringsleder, nærmest i en uendelighed.

Velkommen til det uendelige blå helvede, der kan blive velfærdsstatens endeligt.

Dette skrækscenarie, der er alt for virkeligt, sætter os, som venstreorienterede, i en fandens penibel situation, og stiller os over for to umiddelbare spørgsmål:

Med et globalt flygtningepres, alene i 2015, på 65 millioner mennesker, og, dermed, det massive pres på vores egne grænser og ressourcer, de medfører, og med, på sigt, et indvandrer antal, der kun stiger som tiden skrider frem, bliver vi nød til at spørge os selv om; HVOR langt vores humanisme rækker? - KAN vi forsvare, at vi langsomt, men sikkert, udvander vores egen kultur og velfærd til fordel for et multikulturelt samfund af så massive proportioner som fremtidsbilledet tegner?

Hvordan kommer vi tilbage til regeringsmagten, og i hvilken FORM ønsker vi at vores socialisme skal se ud..?

Problemerne i det andet spørgsmål er massive; for der er ingen tvivl: den generelle holdning til indvandrere tangerer mildest talt gennemsyrende metaltræthed; for alt for mange af vores medborgere er tålmodigheden sluppet op for længe siden. Hvis i tvivl så se på DF's 30% af mandaterne.

Med det, og med udgangspunkt i det første spørgsmål, så er vi altså, som venstreorienterede, presset ud i en situation hvor vi må acceptere, at HVIS vi skal være venstreorienterede, med udgangspunkt i vores humanistiske ideologi som den ser ud lige Pt., så vil vi langsomt, men sikkert, se os skubbet til side for de partier på højrefløjen, der, konsekvent, vinder flest stemmer; netop fordi disse ser i øjnene, at vi ikke KAN rumme + 100 millioner fremmede i Europa.

Det, eller, vi må give folket det, de vil ha'.

De færreste danskere er interesserede i at se velfærdsstatens afslutning, selv om det meget vel kan blive resultatet med de blå ved roret, men netop fordi der ikke er et alternativ, på venstrefløjen, til DF, så er de, der ser Danmark og vores kultur truet af indvandrerne, TVUNGET til at stemme højreorienteret; og fordi de er det, og fordi de gør det, og vil gøre det, så bliver Venstre VED med at sidde ved roret. Nød, fattigdom og elitært styre bliver fremtiden, uagtet at det ikke er det, folket VIL!

Dette bringer os til overskriften: Danmark har brug for at gøre op med fortidens spøgelser: vi kommer simpelthen ikke uden om det.

At rumme flere hundrede tusinde fremmede mennesker i Danmark, som et absolut minimum, er bare ikke en løsning, og alternativet med, stædigt, at holde fast i den blinde humanisme vil, direkte, medføre, at de borgere, der, rent faktisk, ønsker solidaritet (langt flertallet), men som ikke ønsker at smide deres tid, følelser og skattekroner efter mennesker, der ikke hverken har biddraget, som ikke "passer ind" eller som, i de værste tilfælde, viser en grum utaknemmelighed, ganske enkelt vil stå uden andre steder at sætte deres kryds end højrefløjen; et scenarie, der, igen, vil medføre velfærdsstatens død eller stærke svækkelse.

Ergo, HVIS socialismen skal have en fremtid i Danmark, så BLIVER vi nød til at acceptere, at der skal en indvandrekritisk version af venstrefløjen til.

Den er simpelthen ikke længere.

Det hedder, med et forfærdeligt ord; nationalsocialisme.

Hitlers politik.

Kan vi det?

Og har vi råd til at lade være..?

Velkommen til den største ideologiske og praktiske krise for den danske venstrefløj i nyere tid.

Simon

Kommentarer fra andre brugere

Jeg synes, at dit indlæg er så frygteligt, at det ikke burde have lov til at være her.

Og jeg burde ikke kommentere det, men -
alene sidste år døde næsten 4000 mennesker ved europas kyster og i Middelhavet.
De fleste var børn.

Citat fra Bricede Le Vigne operationel direktør for Læger uden Grænser:
'EU og de europæiske regeringer har ikke alene kollektivt undladt, at løse krisen, men deres fokus på politik som afskrækkelse samt deres kaotiske svar på de humanitære behov, hos dem der flygter, har forværret vilkårene for tusinder af sårbare mænd, kvinder og børn.
Mennesker som flygter fra krig og forfølgelse.

Skrevet af Imozopia, 11. februar 2016 11:14

Det hører vist ikke til her

Skrevet af Anonym, 11. februar 2016 11:41