Læs dagbog

få dine hænder væk fra ham
han er den eneste jeg nogensinde har elsket
jeg lader hånden glide over på hans side af sengen, men den er stadig tom

han kysser hende på rulletrappen og siger at han har savnet hende, de er glade, de ser mig ikke

jeg bløder af egen hånd
skriver smser uden tanke
spiser fiskefrikadeller for ikke at være akavet
afleverer 11 vinflasker på genbrugspladsen
har pakket dem ned i tasken med toiletpapir omkring sig, er man da først alkoholiker når man begynder at skjule det
når man bliver så gal på en der siger: du drikker virkelig meget, at man sletter ham prompte fra sin facebook, siger til veninden at han var en idiot og alle er enige for sandheden skal ikke frem, ikke nu

jeg tænker på vand, jeg tænker på stilheden der omringer en når man som barn tog hænderne for ens ører mens vandet løb over kroppen, det skabte et vakuum, en følelse af at bo nederst på havet uden liv og uden andet end vakuummet.

i nat drømte jeg at jeg reddede drukker fra at drukne
jeg hev dem op fra bunden, svømmede ned igen og holdte vejret til jeg blev dårlig og måtte vente lidt, jeg var svimmel og forvirret, dykkede ned igen og dukkerne blev flere og flere, mindre og mindre, de skiftede farve til at være blå som vandet og jeg græd men det kunne ikke ses, det hele var nu en stor pøl uden ende.