Læs dagbog

jeg vil ikke bruge mere af min energi på at reservere en plads til ham, når han ikke har tænkt sig at optage den.

han er blevet kærester med hende på FB
jeg kender ham for godt.
vidste godt at det var det der ville ske så snart jeg var elimineret. han sagde til mig: nej, jeg skal ikke have en kæreste! 'men han kan ikke finde ud af af hvad han vil, og han kan slet ikke finde ud af det han ikke vil, og nu er han kærester med hende.

en nyskilt storbagende pædagogstuderende med ring i næsten og tyndslidt rødligt hår.
ja. okay.
hvis det er det du vil.

jeg har ondt i maven når jeg tænker på det, men sådan må det være.

har drukket en halv flaske hvidvin fordi jeg skulle skrive en artikel færdig og jeg ikke havde lyst til at høre min diktafonoptagelse, min egen stemme er så forstyrrende at lytte til: jeg kan høre usikkerheden, alt det akavede, alle mine tanker imellem og jeg kan mærke hele situationen som stod jeg i den igen.

det er nok det der gør mig til en rigtig dårlig journalist: jeg hader mig selv for meget.

så, nu er jeg halvfuld og fik skrevet fire sider, og jeg tænker at redaktionen sikkert bliver fint tilfredse med resultatet, og det gør præsten også, for hun er nok ikke klar over hvilket enormt crush jeg har opbygget på hende, så min artikel vil prikke direkte til hendes forfængelighed og trang til at blive beundret, for det elsker andre mennesker.

når nogen taler om dem, med dem, og
skriver om dem. alle mennesker vil gerne have deres eget portræt i et dagblad, de vil gerne fotograferes foran deres hjem med alle deres ejendele og børn, de elsker når jeg spørger dem: og hvordan har du det så med det?

det er næsten for nemt, men jeg kan godt lide det. jeg trænger ind på de smalleste områder, hvor jeg ikke normalt kan komme ind, og jeg ryger en cigaret med dem i gården og så fortæller dem mig at de nok har "knaldet over 100 mennesker" og at man "ikke kan være en præst på tinder" fordi så kommer alle sognebørnene frem, og det er bare akavet hvis de giver en et super like, og det er jeg egentlig enig i, men fuck hvor må det være et anmassende erhverv.

præsten sagde til mig at hun egentlig havde angst, at hun måtte tage betablokkere før hendes prædikenerne, og det er den virkelige grund til at hun ikke kan holde ud at stå oppe på talerstolen men vader rundt blandt de lokale der er dukket op.

jeg lovede ikke at skrive det, men min artikel ville blive meget bedre hvis jeg kunne skrive: Lokal præst savner Tinder, har knaldet 100 mennesker og har ofte tømmermænd fra reggaeaftener når hun prædiker om gud om søndagen.

folk fortæller mig alle deres hemmeligheder og tror at de bliver ved mig, og måske gør de også, for jeg sover om natten og drømmer at nu er jeg præst og jeg kan ikke bruge Tinder og hvilke tab, hvordan skal jeg så bekræftes fra randoms, jeg vågner helt svedig op og ruller rundt til jeg sover igen, det var jo et decideret mareridt, det med at skulle score folk i nærmområdet i stedet, det ønsker ingen.

i dag sagde en til mig: "jeg kan næsten forstå at du lokker folk til dig med dit udseende, og så skræmmer du dem bagefter væk med din personlighed. det plejer at være den anden vej rundt"

det har hun jo som sådan ret i, for det er det der sker. jeg orker ikke at være høflig og sød, jeg skriver det som det er: jeg gider ikke smse frem og tilbage, det jeg søger er en der tager hjem igen efter orgasmen, lad os springe de andre skridt over, mine følelser er blokeret og jeg har lige været i bad, hvad laver du? er du i området?

og nogle gange siger de ja, og så mister jeg modet og går i seng og ruller persiennerne helt ned mens jeg stirrer på min skærm der hele tiden blinker og vibrerer.

jeg drikker for meget, jeg ved det godt, men jeg har ingen grund til at stoppe lige nu, jeg har ikke lyst til at gå og være ædru, opleve hver aften og dens længde og frygtelig gentagelsesevne mens jeg tænker på om han mon har på besøg af pædagogen fra sjælland, om hun mon rører ved ham som jeg gjorde, om han tager hende op af væggen og kalder hende for mit kælenavn?

gad vide om hun forstår det når han snakker om neoliberalisme, når han griner af hullerne i fortovet og siger at byen har acne, når han sender artikler om at bo i en container fordi det er så bæredygtigt, gad vide om hun forstår at det er hendes job at skrive tilbage: det er en smuk tanke, og jeg sikker på at miljøet elsker det, men det går jo ikke, tænk bare på dit barn, hvordan skal det gå hvis I skal dele sølle et rum og gå i bad mens den anden stirrer imens? det kan I ikke.

har han tænkt sig at tage hende med til beach house koncerten i vega den 13? har han tænkt sig at introducere hende til vores sange? skal de spilles hvis de skal giftes? hvad hvis de får et barn sammen?`han sagde at han ikke ville have flere, men det var måske bare med mig, jeg er et fuck up hele tiden, ingen vil gå skridtet videre når jeg er det.

jeg hader hende, jeg håber hun dør en langsom død, måske at hun mangler sin insulinsprøjte og får et anfald, ha ja, jeg ønsker hende alt muligt ondt, jeg vil at han skal græde og han skal indse at han er alene ligesom jeg, jeg er ikke det bedre menneske, jeg har ikke tanker om at han bare skal være lykkelig for det er jeg ikke.


jeg håber hans mor nægter at møde hende der pædagogen. at hun siger til ham: jeg savner vilhelmine. du kan ikke gøre det bedre end hende. hvad skal du med en der bager hele tiden. det er sgu da kun idioter der går op i bagning og at strikke, hun kan jo ikke prikke til dig, hun forstår ingenting, hun har en grim dalmatiner og bor i en ussel hytte på vestsjælland, sikke et liv.

men det er der nok ikke nogen der siger.
min vrede er meget specifik
jeg ønsker f.eks

at han møder mig ude på uni mens en af mine professorer lægger an på mig

at han kan høre hvor sjov min fødselsdagsfest er når jeg holder den i næste måned, og at han sidder og ærger sig

at jeg kan blive kærester med hende præsten og at det står på fb og at han ser hvor lækker og cool hun er, at han tænker at jeg har gjort det meget bedre end ham og at han tænker at jeg vinder

jeg ønsker at han: husker på hvor god sex vi havde, og hvordan det tog timevis og hvordan jeg engang røg ned af sengen og vi fortsatte alligevel, og i et forsøg på at komme op igen kom jeg til at tage fat i sengerammen og min finger begyndte at bløde meget voldsomt, men vi fortsatte alligevel og så ødelagde vi hans egyptiske gulvtæppe, han kunne ikke vende det om for blodet var vædet igennem og pletten var enorm.

jeg kunne ødelægge det hele hvis jeg ville.
jeg har sprængfarlig materiale på min telefon og computer.

han har set hende siden juli, og han så mig i al den tid samtidig. jeg lå i hans seng, nøgen og velkneppet, når hun skrev og hun ringede.

jeg spurgte: altså, er hun okay med at du ser din ekskæreste hver eneste dag, at du har sex med hende og at hun skriver med din mor?

det ved hun jo ikke sagde han
det er hun nok ikke


det er hun nok ikke, nej.
jeg kunne bar sende hende et screenshot af den besked han skrev da vi skændtes om hende: "Nogle gange tænker jeg, at det ville være nemmere hvis jeg valgte en der var halvt så god som dig, men bare ikke så kompliceret " eller da han skrev at han altid ville elske mig, at det var noget han vågnede og sov med, mig i ham, jeg vil gerne vise hende at hun tager min mand og så alligevel ikke for han er hverken hendes eller min, og snart opdager hun nok hvad der gemmer sig under hans erotisering - en sindssyg mand der hellere vil forsøge at tage sit eget liv end at sige undskyld.