Læs dagbog

jeg føler mig opløftet og positiv.
jeg har lige fået min første udstilling i hus.
skal udstille et projekt jeg er ved at lave om queer kvinder og deres kærlighedsliv. det skal fokusere på ansigtet og hvad det kan fortælle os. jeg vil gerne fortælle noget om den diversitet der er i kærlighedsfortællingerne om kvinder der elsker andre kvinder, men også noget om at menneskeliggøre dem gennem et navn, et portræt og en lille tekst.

det er et lille galleri der har sagt de vil tage billederne, så det er ikke noget jeg bliver hverken rig eller berømt for, men jeg er stadig begejstret over at blive anerkendt for mit mere kunstneriske arbejde.

det går godt på studiet, men jeg orker ikke rigtig alle forelæsningerne for tiden,jeg vil hellere læse derhjemme og diskutere romaner når jeg er fuld. det kan man desværre ikke få karakterer for, men hvis man kunne så fik jeg nok 10 eller 12 for indsats.

jeg ser to kvinder der ikke ved noget om hinanden, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre med det. jeg har ikke lovet monogami til nogen af dem, men der er ofte problemer med det alligevel. f.eks i går afholde en forening jeg er medlem af et stort åbent arrangement og begge kvinder ville gerne med mig derhen, så det endte med at jeg måtte overtale den ene til at blive hjemme og tage af sted med den første.

igen i morges var der så problemer da en pressejournalist havde fotograferet mig og føromtalte kvinde og puttet det i avisen, så skulle jeg igen til at forklare en masse.

har egentlig ikke lyst til at tage en beslutning omkring hvad jeg vil endnu, men jeg føler mig presset af dem begge som hele tiden vil have mere og mere.

det er min egen skyld at jeg står i den her situation, det ved jeg godt, men jeg er stadig frustreret over min manglende evne til at kunne være tilfreds. jeg er aldrig rigtig helt tilfreds.

jeg har lyst til at mærke noget vildt, noget berusende og altoverskyggende og det der en-til-en-monogami virker ikke for mig.

jeg må hellere have en samtale med dem begge omkring situationen.


min far starter forøvrigt alkoholbehandling på fredag, og jeg skal med. efter vores frygtelige jul med ham så skrev min søster og jeg et brev til ham hvor vi gav ham et ultimatum omkring hans alkoholforbrug, og han valgte at sige undskyld og opsøge hjælp så vi ikke ville skære ham fra vores liv.

min tidligere stedmor kontaktede mig på facebook for et par dage siden for at fortælle mig at hun var stolt af vores beslutning og at det var det rigtige vi gjorde, men at vi skulle vide at han stadig drak og at han var en rigtig misbruger og derfor ville gøre hvad som helst for at kunne forsætte med at drikke. hun sagde at jeg skulle være hård og konsekvent i min måde at håndtere ham på, og hvis han begyndte at snakke om at han godt kunne drikke lidt engang imellem så skulle jeg rejse mig fra samtalen og tage mit tøj på og gå. det ved jeg simpelthen ikke om jeg kan, men jeg vil gerne forsøge for ellers så tror jeg det er ude med ham den her gang.



det er forøvrigt også en kvinde fra min forening der flirter med mig. det tror jeg i hvert fald. hun sender mig hjertesmileys og store smil når vi ses, og vi har nogle gode samtaler om den frie vilje og det freudanske seksualitetssyn.

hvad gør man når man bare gerne vil have dem alle sammen? kan jeg godt have tre?