Læs dagbog

jeg har opdaget noget skelsættende: jeg elsker ham ikke mere. det skete fra den ene dag til den anden. jeg vågnede op, og det var ikke længere vigtigt om han havde skrevet til mig. når han gjorde så glemte jeg at svare, og når vi sås var jeg ikke rigtig tilstede. jeg har ikke set ham i snart fire uger, men jeg savner ham ikke- ikke som jeg plejer.
jeg ved godt hvad der skete: jeg så ham som det han var og det var ikke min.

jeg kan trække vejret igen og jeg begynder at søge efter en slags ny intimitet.
jeg skal besøge præsten på torsdag.
jeg interviewede hende i oktober, og jeg troede ikke at hun ville være interesseret i mig - hun var lidt for cool, alt for flot, selv flot på rulleskøjter, ja flottest når hun slet ikke prøver.

jeg fantaserer om hende om aftenen, jeg tænker på hvordan det vil være at røre ved hendes hud og vide at jeg har fået lov, jeg tænker på om hun mon er sådan en der gerne vil sove i fred eller om hun hvisker til mig i mørket at jeg skal blive ved.

jeg er nervøs, jeg køber tøj til begivenheden og går tilbage og returnerer det dagen efter: jeg skal jo være mig selv, ikke sådan en der går i cowboynederdele med a-facon og striktrøjer i koboltblåfarver.
jeg kan ikke forlige mig med at der pludselig er blevet plads: jeg har fået plads til en ny i mig, hans plads er blevet ledig. efter alt den tid, alle de minder. jeg sørger ikke, men jeg konstaterer: tak fordi jeg mødte dig, du lærte mig meget om mig selv, men det er ikke sådan kærlighed er.

nu vil jeg åbne op.