Læs dagbog

min far blev indlagt med en stor blodprop i mandags.

min første tanke: godt det ikke var min mor. det havde jeg ikke kunne håndtere.
dernæst tænkte jeg at jeg skulle ud og besøge ham, så jeg fik min ekskæreste til at køre mig. han kender ham lidt, og eftersom han har en baggrund som medicinstuderende så ville det være rart med hans input.

det hele har foregået lidt i et slør. jeg ved ikke hvad jeg skal føle. venter hele tiden på at jeg skal græde, men der kommer ikke noget.

jeg mistede lidt sympatien da han som en af de første ting spurgte lægen om han godt måtte drikke alkohol på det blodfortyndende medicin de havde givet ham.
det måtte han godt. idiotisk læge der ikke ved at han lige havde lovet at stoppe med at drikke, at han godt vidste at han havde et problem. åbenbart ikke længere.
jeg tog hjem kort tid efter. jeg har ikke lyst til at støtte ham i det, og jeg vil ikke bruge en masse energi på ham hvis han mener at det er passende at sidde og pimpe rødvin når han lige har været tæt på at dø.
min mor prøver på at foreberede min søster og jeg på at han måske ender med netop det. hun siger at vi ikke skal gå og føle skyld eller at vi skal bruge en masse energi på at hjælpe ham: han er voksen, siger hun, han kan godt selv styre sit liv og sine valg, og hvis han vælger alkoholen så er der konsekvenser. i er hans døtre, I må selv vælge hvad I vil finde jer i.

jeg vil ikke sidde med en halvdød far der drikker, som siger sexistiske ting og kommer med dumme kommentarer fordi han igen er fuld, fordi han ikke forstår at det sårer os, fordi han ikke forstår at han har to døtre og at det har gjort os begge i tvivl om vores værd at han så åbenlyst foretrækker mænd og sønner, og sådan en fik han jo aldrig.

sikke en far.


dagen efter forsøgte min ekskærestes nye kæreste selvmord. hun skrev det til mig, og jeg kender efterhånden den slags beskeder s godt at jeg ringede til falck og politiet måtte hive hende bedøvet ud af bagsædet på hendes bil efter at have smadret ruden.

ja. sådan en uge har det været. hun overlevede. jeg har cuttet kontakten med hende, og han har slået op med hende.


det er tredje gang at det sker. at en anden vil forsøge selvmord, men lige vil fortælle mig om det imens.
jeg tror jeg er en såkaldt borderline magnet.
det er dit reddergen, din omsorgsfulde person siger mine veninder, men jeg siger: det er fordi jeg er den største blødsødne idiot de kender. jeg skal nok komme, jeg skal nok være rar og sige at de jeg ikke er sur, men i virkeligheden er jeg rasende. I skal stoppe med at gøre mig til jeres engel. hvis man vil dø så vil man dø, og så ringer man ikke til alle mulige imens og siger det til dem så de skal stå med ansvaret for hvorvidt det lykkedes eller ej. hold kæft hvor jeg hader den sygdom. borderline. aldrig igen