Læs dagbog

i går skrev min eks-svigermor til mig at de savnede mig, og at de ville ønske, at jeg kunne have været deres svigerdatter for altid.
min eks sagde at selvom hans mor var lidt fuld, så skulle jeg ikke tro, at hun ikke mente det, og at hele hans familie var "uhyggeligt besatte" af mig, og at hans mor ofte snakkede om, hvor køn og sød jeg var, og hvor pænt mit tøj var, og hvorfor vi ikke bare kunne være kærester?
vi griner begge to af det, men det er lidt svært at finde ud af hvilket ben vi skal stå på.
nej, vi skal ikke være kærester, vi ved det da godt begge to, men der er også noget virkelig bizart ved hele situationen: at jeg sidder i hans lejlighed, ofte på hans skød, og jeg får beskeder og invitationer fra andre mænd, og vi sammen kan grine af dårlige dates og dernæst sove hud mod hud i hans alt for lyse soveværelse.

jeg savner også dem, de har været den svigerfamilie jeg bedst kunne med. allerede første gang jeg mødte dem alle var det som om, at jeg hørte til der.
han sagde også efter den dag at jeg nu var en del af sekten, og jeg har aldrig synes, at det var akavet med dem som det ellers ofte er med svigerfamilier og påtvungne fødselsdage og andre sammenkomster.

jeg skal over til ham om lidt, har drukket tre glas rødvin og barberet mine ben, putter stadig make up på før vi ses, jeg troede efter tre år ville jeg stoppe med at gide men lysten er der helt naturligt.

jeg rejser af sted på lørdag, og jeg er også væk det meste af juli, så det bliver en lang ferie, han skal ud og vandre i Spanien og jeg først på charter og dernæst storbyuge med min søster.

jeg troede det ville føles anderledes at være voksen, men jeg er stadig 12, nu bare med et dankort og et alkoholproblem.

det er mærkeligt, at der findes liv uden mig.