Læs dagbog

Jeg drømte om ham i nat.
Jeg har ellers været så god til at holde ham på afstand, men jeg kan ikke styre min underbevidsthed.
I drømmen låste han sig ind i min lejlighed og gik hen og lagde sig i sengen med mig, trak mig ind, og kaldte mig det kælenavn, han plejede at give mig. Det var så virkeligt, at jeg selv i drømmen spurgte ham, om han virkelig var der, og han sagde ja. Så græd jeg lidt, og vågnede op.

Jeg savner ham frygteligt, men jeg ved godt det her er det rigtige for os.
Hvornår mon mit hjerte stopper med at gøre ondt?