Læs dagbog

Hej Emma

Jo man er nødt til at svare i folks sidste DB for at være bare lidt sikker på de ser det. Systemet her er ikke særlig godt til intern diaglog, så er glad for du lagde din kommentar i min sidste DB.
Vild du har været omkring "Lucid Dreaming" :-). Tak for dine tanker.

Det er en hardcore skyldproblematik du bringer op her, og jeg ved som dig, at du har ret. Det er i sådan nogle situationer det kommer frem, hvor vildt man vil slås for sig selv.. Thats it.
Jeg kender ikke omstændighederne, så det er umuligt at sige om et mere præcist angreb på ham, eller andet var realistisk, men det lyder som om du selv mener det, og så er det jo rigtigt (virkelighed er i høj grad en konstruktion, det er derfor folk kan være så uenige om det samme).
De fleste vil sikkert forsøge at tale dig fra dine tanker om din egen skyld.. men jeg respekterer en hvilken som helst udgave af virkeligheden, gør man ikke det, kan man ikke forstå andre, og sidder i virkeligheden og lægger afstand til det den anden arbejder med. Så jeg tror det er rigtigt, det her er en intern fight i dig nu, om hvor meget skyld du har.

Jeg er ret sikker på, at du allerede har bestemt dig til at tage en del af skylden, og det får du nok svært ved at få andre til at acceptere. Det er ikke det sociale kodeks i øjeblikket, at kvinder der overfaldes har nogen skyld i det, hvilket sikkert også er rigtigt tit (ligesom mænd der overfaldes i øvrigt, skifter man lige køn bliver det tydeligere, at den her holdning er en social fælles konstruktion. Der er nok en tendens til, at mænd pga. større fysisk styrke regnes for mindre "ofre", sandheden er dog, at køn er uden betydning, der er forskellen i styrke på alle planer der er afgørende og ikke andet).

Er du så overbevist om din egen del i skylden som jeg fornemmer, så hold fast i det, og bed folk der afviser det forklare sig lidt, men den er svær, for der er allerede lavet en stor pose med argumenter om hvorfor du ikke har ret (i at du har en del af skylden), så den bliver meget svær (og måske ikke umagen værd).
Men jeg kan altså fornemme, at du har bestemt dig, så næste skridt er vel at forestille dig, at alle gav dig ret, du har en skyld ! (den får du som sagt aldrig igennem IRL, så den skal afspilles indeni dit hoved), og så forholde sig til det der kommer ud af den slags eksperimenter, ellers ender du med at diskutere om du har skyld eller ej, selvom du allerede har bestemt dig.
Den er squ pænt twisted, men du kan under alle omstændigheder lave nøjagtig det setup du vil indeni dit hoved, og se hvad der kommer ud af det, lige fra middelalderlige anklager om den totale skyld (incl. magt direkte fra satan over mændene, som du uden videre kan styre ++), til mere beherskede scenarier, til en almindelig accept af at du har en skyld af en art, på et mere logisk udregnet niveau (det her var kun det min hjerne lige kunne komme op med, der er masser af andre muligheder selvfølgelig).

Ellers kan du måske bare starte med af fornemme på, hvad de to forskellige grundlæggende scenarier gør ved dig (det ene er den gældende sociale konstruktion, at unge piger/kvinder ingen skyld har. - Den anden er, at de har skyld i en eller anden grad).
Underlig nok er det jo tit ret behageligt, når folk ligesom følger ens tankegang lidt, uanset moral, etik og gældende opfattelser af skyld osv., jeg tror grunden er, at man ellers ikke kan omsætte hele sit indre og komme videre i sidste ende. Den er lidt flyvsk, men også klar, du ville nok ikke kunne omsætte din medskyldsfølelse i et normalt nutidigt setup (fx med de fleste terapeuter). Folk ville tage astand fra tanken om medskyld, og forsøge at overbevise dig om, at du ingen skyld har.

Det her er bare mit tankespin en tidlig morgen, jeg har muligvis ikke ret i noget af det, jeg tror jeg har ret i lige nu.
Det kunne dog være interessant at teste, om din terapeut (hvis du har en nu) vil kunne rumme, at du mener du har en medskyld, eller om han/hun omgående ville afvise det. Gør han/hun det, så angrib vedkommende for ikke at kunne rumme din virkelighed, og spørg hvordan vedkommende har tænk sig at hjælpe dig, hvis han/hun afviser væsentlige dele af din virkelighed på forhånd ?.

KH
BM

Skrevet af Bambi-Manden, 6. maj 2015 08:05

Hej Emma

Søde du, det kan ALDRIG være din skyld. Bare du har sagt nej én gang, så er det nok. Man behøver ikke kæmpe som en gal for, at det ikke skal være ens skyld. Og det er lige meget, hvad andre siger til dig - inklusive din egen indre stemme. Lyt ikke til det.

Jeg tror, det vil være godt, hvis du kan snakke om det. Få det ud. Åbne op. Få det bearbejdet. Også selvom det er svært, og du helst vil lukke til igen. Snakker du med psykiateren om det?

Pas godt på dig, ikke!
Knus jhn

Skrevet af JHN1, 6. maj 2015 08:52

Hej Emma igen

Nu har jeg læst JHN1's kommentar, og du skal vide, at jeg føler en reel omsorg for dig i det her.
Jeg ved bare, at den vigtigste virkelighed for dig, er den du har indeni dig selv. Hvad jeg tror i forhold til skyld er mindre væsentligt.
Skyld er noget af det mest komplicerede at have med at gøre. Det klassiske eksempel er personen, der bakker bilen ud af indkørslen, og kører sit eget barn over (ihjel), fordi han/hun ikke så at barnet var kommet ud af huset, og stod bag bilen (det sker). Det er en frygtelig situation, fuld af skyld og tvivl om skyld. Man ser her, at man både kan have skyld, og ikke have skyld på een og samme tid, afhængigt af hvilken vinkel man ser tingene/situationen fra (forældren kunne jo have checket bag bilen først +++). Det kaldes også ambivalens, en tilstand af uafklarethed og svingninger imellem forskellige følelser og versioner af den samme ting/virkelighed. Det er noget af det psykisk sygdom gror rigtig godt på efter min mening, jeg har selv kæmpet med ambivalens fra dårlige relationer. Det er forfærdeligt, og kan spænde ens psyke ud til bristepunktet.
Jeg tror man kan sige sikkert, at du er blevet påført ambivalens, som er usundt for din psyke. Den tror jeg er sikker, fordi den kommer omkring skyldsspørgssmålet (det er indeholdt i ambivalensen).

KH
BM

Skrevet af Bambi-Manden, 6. maj 2015 16:56

Hej søde
Jeg har selv været udsat for overgreb og jeg kan genkende de følelser som du beskriver så flot.
Du skal bare vide at du ikke er alene. Men det er ikke din skyld (jeg ved godt at du ikke vil tro på mig).

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 6. maj 2015 20:07