Læs dagbog

Hej Emma

Ja, det kan være svært at stoppe de selvdestruktive tanker og handlinger. Hvorfor kan det ikke være på samme måde med de gode tanker - at de bare blev ved og ved med at køre i hovedet. Det ville være bedre. Jeg øver mig i at sige positive sætninger hver dag. Jeg ved ikke, om jeg synes, det hjælper, når jeg bevidst tænker på det, men jeg tror, det gør noget ubevidst.

Det er svært, når man er en rar og høflig person, der ikke vil "svigte", som du skriver. Men du svigter jo ikke ved at bede om vagter, der passer dig bedre. Du svigter måske derimod dig selv ved ikke at gøre det. Men åh, hvor jeg kender det.

Jeg ville ønske, jeg havde et par gode råd til dig, men jeg kan bare sige, at jeg synes, du virker som en tænksom og klog pige, og jeg tror, du vil finde løsninger med tiden.

Mange tanker fra jhn

Skrevet af JHN1, 5. maj 2015 15:22

Tak for din kommentar til det store hukommelsestrip.
Det er nu ikke så svært. Hvis du sad helt afslappet med lukkede øjne, og jeg hviskede i dit øre "duften af nyslået græs" ville du med meget stor sikkerhed se mindst et billede/ en scene, og jeg tror faktisk allerede du har et billede eller en scene med den specielle duft i din hjerne nu ?. Det er de tråde (de 5 sanser) man kan bruge til at komme længere bagud med en ret stor sikkerhed (at det er virkelighed man husker).
Før 5-6 års alderen er er ingen lineær hukommelse i tid, jeg kalder denne hukommelse kaotisk, andre kalder den kroppens hukommelse (man jeg har peak på matematisk og logisk begavelse, så jeg er lidt til det der er meget sikkert).
Du kan allerede den omtalte hukommelsesteknik, det er nemlig sådan vi husker, man skal bare bevidstgøre den, lugtesansen er god at starte med, den koder sindssygt hårdt, og kan trække dig pænt rundt på din indre harddisk !. Men det går hurtigt !, billedet/scenen kommer blitzagtagtigt efter hukommelsen af duften, og det er den første der er sikrest (hvis der kommer flere), men den er kun afprøvet for mig selv, måske er det ikke sådan i din hjerne.
Men prøv det, det er virkelig effektivt, hvis man gerne vil huske noget der med stor sandsynlighed er sket IRL. Normalt koder de 5 sanser fra hårdest mod svagest: Lugtesans, synssans/høresans (de ligger tæt på samme evne til at kode), følesans (hudens), smagssansen er speciel, den koder meget forskelligt fra menneske til menneske mener jeg, så den sætter jeg som svageste "coder".

Hvis du prøver at opøve din hukommelse, så beam mig gerne med det, det har min store interesse, fordi det er så vigtigt at huske rigtigt og kunne kende forskel på rigtig hukommelse (kodet igennem sanserne udefra) og mentale forestillinger man selv laver.
Hvad angår indtrængning i hukommelsen før 5 års alderen har det taget mig årtier at komme ind i den, og det er meget meget syret.. . Jeg er glad for at jeg har min mors hukommelse at loade up på der !, ellers ville det ikke være lykkedes mig at finde den grundlæggende skade som da jeg var 18-21 måneder.
Nogle af mine veje har været medikamenter og "Lucid Dreaming", men jeg tror det er meget undividuelt hvordan man navigerer i den del af "hukommelsen".

Tak for dit tip om Kiroterapi (Denne healingsmetode er helt igennem individuel og tager altid udgangspunkt
i dig og dine energier samt din krops erindringslag).
Jeg kan godt forstå hvorfor du foreslår mig den terapiform, men der er en meget stor forskel på dig og mig, alder. Jeg er over 50 år, og jeg har stort set levet mit liv, og jeg ved at jeg altid vil blive ved med at have de her dybe interpersonelle forladtheds-problemer fra dengang min mor forlod mig. Det er lidt hardcore, for når man er yngre vil man gerne tro, at det der er sket kan laves om, og enten forsvinde eller blive til noget godt. Jeg vil ikke afvise at det er muligt for nogle, men det er det ikke for mig, jeg må i stedet integrere de her ting i mit liv fremad, altså lade dem være der som de er, og acceptere og respektere dem. Det er to meget forskellige syn på psykiske skader, som efter min mening er aldersbetinget.
Jeg kan også mærke på dig, at du virkelig gerne vil hjælpe mig, de jeg tror er sandhed er, at du kun kan hjælpe mig en lille bite smule, men at du hjælper mig mest ved at være dig selv, altså bare at være den du er, uden at bruge mere energi i du har, til at hjælpe udadtil.. Det er meget lidt vi mennesker kan hjælpe hinanden (sådan direkte). Jeg respekterer og ser dit ønske om en bedre verden, det er smukt og værdifulgt, så længe det ikke går ud over dig selv. Her kommer din arbejdsgiver handy ind, for det er tydeligt, at du tilsidesætter dine egne behov i det forhold, eller rettere du er kodet til at tilsidesætte dine egne behov, for ikke at føle skyld, og for at kunne føle dig OK. Det tror jeg godt du kan lykkedes med at afkode det meste af, der er forskel på psykiske skader (hvor resistente de er).
Jeg er godt tilfreds med at du bare lever :-) det giver mig reel glæde i livet. Jeg kan lide din intelligens, din formuleringsevne (som skinnede bright i indlægget om psykosestart), jeg kan lide din empati (uanset hvilken oprindelse den har), jeg kan simpelthen godt lide dig.

Jeg syntes også du er kommet langt interpersonelt, hvis mit tip på din alder passer. Du ved allerede en hel del, og det er vigtigt !. Jeg så godt misbruget, som jeg ved, at du ved, at jeg så, det er en stor udfordring, men siden du allerede ved det nu, kunne prognosen være god (sorry jeg regner på alt, "matematisk profiler").
Jeg kan ikke give dig så meget, men jeg kan advare dig imod at overbelaste dit system, det er det klogeste jeg kan sige til dig, det vigtigste.

https://www.youtube.com/watch?v=6c9ZlkEzc6M&index=1&list=PL4GseZNqPDeOGR-nY2v7tBftPoopOFkja&spfreload=10

KH
Bambi-Manden

Skrevet af Bambi-Manden, 5. maj 2015 23:12