Læs dagbog

Så fik jeg overstået guldbryllup i går. Det gik egentlig ikke så godt. Jeg holdt ud til det sluttede, havde jo ikke mulighed for at komme hjem før. Jeg var simpelthen så svimmel. Jeg havde kvalme, mit blik flakkede og mine hænder rystede. Psykisk havde jeg det endnu værre. Jeg ville bare så gerne hjem. Jeg havde slet ikke overskud til at sidde og snakke og smile. Jeg ville bare hjem og græde i fosterstilling.. Men nej.

Vi kom hjem kl. halv 2 og jeg kom i seng kl. 2 ca. Jeg var så pisse træt. Jeg havde virkelig brug for at sove.. Men det kunne jeg åbenbart ikke. Sidst jeg kiggede på klokken var den halv 4. Jeg skulle op igen kl. 6, så hen til nogle veninder og så videre til karneval. Så det var godt nok ikke meget søvn, jeg fik.

Da jeg stod op i morges, havde jeg det stadig elendigt psykisk. Jeg ville bare ikke til karneval. Jeg var så udmattet, havde ondt i hovedet og maven. Jeg endte med at melde afbud. Jeg fortryder det ikke et sekund. Det var gået helt galt, hvis jeg var taget med. Det er jo ikke sjovt at være sammen med en, der har det som jeg har det lige pt. Bestemt heller ikke sjovt for mig.. Men hey, så sparede jeg også de penge, ikke?

Så nu er det hele overstået. Jeg skal ikke noget i en hel uge, heldigvis da. Jeg ved godt, at det er ih og åh så dårligt for mig at lægge i min seng hele dagen. Men det er altså det eneste jeg har lyst og overskud til lige nu. Jeg er så udmattet og jeg har det så dårligt inden i..