Læs dagbog

Og hvad sker der så... Opd. Frihed.. En kop kaffe u. aftenhimlen

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 4. juni 2022 08:50

Åh altså - nu bøvler jeg rundt med mit NemID og det virker pludselig ikke. Jeg skulle ha betalt et par regninger igår, men det ku jeg så ikke.. og hvad sker der så..Så sker der ikke noget som helst ved det, andet end at jeg ringer til kreditor og fortæller om problemet, gør det hurtigst muligt, og så er den ikke længere.. :)
Jeg fik plantet nogle af mine planter om igår - nu må der godt komme mere sol og varme, så både figentræet, eucalyptus og hibiscus kan gro. Jeg fandt en stor favnfuld gule stedmoderblomster i går, der var smidt ud. Ved siden af stod der tilfældigvis en flot kurv - det er utroligt, hvad der bliver smidt ud. Jeg tog både blomster og kurv med mig. Jeg vil plante blomsterne i potter og krukkerne i kurven. Det skal nok blive pænt :)
Jeg havde engang en gammel bedstemorscykel, som jeg ikke rigtig vidste om jeg skulle smide ud. Inden jeg smed den ud - "for good" - stillede jeg den ved hækken og satte blomster i cykelkurven og i en kurv bag på cyklen. Det kom til at se rigtig godt ud. Der skal farver på livet :) Men man skal nok selv lægge en del af farverne på :)
Jeg er ved at være færdig med bogen jeg er igang med.

Jeg har tænkt på, hvad det ellers giver mig at få pension. Jeg har været inde på mit hjem flere gange, og min hund, og den luksus det for mig, at det kan lade sig gøre. Luksus. Tak! Hvis jeg ikke modtog pension tror jeg heller ikke jeg ville ha overskuddet eller tiden til at arbejde med mig selv. Det har jeg brugt rigtig meget tid og mange kræfter på og jeg ville ikke kunne gøre det på samme måde, hvis jeg f.eks. var i job.
Jeg er ved at være lidt utålmodig med nogle ting, som jeg stadig har det svært med p.g.a. angst. Jeg kunne godt tænke mig den frihed, det ville gi mig, hvis jeg fandt ud af at tackle netop det problem - lad os kalde det udfordring. Den angst jeg kæmper med i dag er ingenting sammenlignet med, hvor meget angst jeg har haft. Det har været voldsomt og med flere angstanfald om dagen. Da jeg havde det værst, kunne jeg næsten ikke gå fra min lejlighed og ned med skraldet. Jeg kan huske hvordan jeg klamrede mig til gelænderet og med forsigtige skridt gik på trappen. Nej, hvor jeg bange! Det er meget sjældent at jeg får et angstanfald i dag - heldigvis. Det var angstanfaldene jeg var bange for dengang, men også angsten for om jeg nogensinde ville få det bedre. (Det kan lade sig gøre - gi ikke op)
I dag kastede jeg mig ud i noget, hvor jeg har været ret hæmmet. Det VIL jeg simpelthen KUNNE. Det kan godt ske at jeg ikke kan det nu, men det kommer jeg til!! Jeg har arbejdet mig op til (?) at kunne andre ting, så det må jeg også kunne med det her. Jeg har sat mig for at gøre det et par gange i næste uge og til det lykkes. Jeg har Bobby Z "med i tasken". Ham med de forskellige "guidninger" i afspænding, mere ro, bedre søvn m.m. Jeg har også en bog med, hvis jeg har brug for at blive afledt. Bogen kan jeg seføli ikke bruge på samme måde som når jeg har "musikken" i ørerne.
For mig er det befrielse, m.h.t. at få pension, at jeg selv kan bestemme, mere eller mindre, hvem jeg vil bruge tid sammen med.
Jeg har haft gode jobs, men jeg har også haft et par jobs og været på et studie i en af klasserne, hvor arbejdsmiljøet var helt utrolig dårligt og meget hårdt at være i. Jeg tænker indimellem tilbage den stemning der var - dengang. Principielt kan jeg jo rejse mig og gå fra en hvilken som helst sammenhæng i dag. Jeg skylder ikke nogen noget. Det er ikke sikkert jeg bliver populær på det, men bare tanken om at ha muligheden for det er befriende... Pyh ha, altså.. Der har været en del sammenhænge, hvor jeg har haft lyst til at pakke mine ting og gå; og indenfor kun et par år tilbage, hvor jeg bagefter har tænkt: Men hvorfor rejste jeg mig ikke bare og gik..
Det ender med at jeg går hen og bliver rigtig glad for livet. Det håber jeg :)

Mine små havelamper lyser op rundt langs hækken. De gule stedmoderblomster har rejst sig efter jeg givet dem jord i nye potter og vandetdem. De lyser op i tusmørket. Enkelte fugle her og der i træerne nede bagved. Hunden hopper rundt inde i sofaen og gøer - den er sikkert glad ^_^ Det har været en dejlig dag :)

(Jeg skriver ikke så godt for tiden, men meningen står vist klart) :) Go' nu nat, verden :)