Læs dagbog

på at drikke min kaffe
Jeg havde ellers planer om at jeg ville tidligt op og bruge formiddagen på nogle praktiske ting, men jeg havde svært ved at komme igang, og tog istedet en langsom kop kaffe.
Tidligere ville sådan et brud på dagen og aftaler med mig selv have ødelagt dagen... Hvorfor... Fordi der, forhen, næsten ikke sku noget til at aktivere "du er forkert og en fiasko knappen".
Hvordan har jeg fået den "knap". Hjemmefra; med en mor der følte sig utilstrækkelig og skældte ud på mig hver gang jeg var "utilstrækkelig" (?) Og det var jeg stort set altid, uanset hvad jeg rørte ved. Jeg var ikke et "dårligere" barn end andre og havde ikke færre ressourcer ( Jeg var meget ked af det som barn, rigtig tit, og det er vel ikke underligt...)
Og den måde min mor behandlede mig på har jeg ført videre og jeg er fortsat med at behandle mig selv på samme måde... En plet på blusen? Fiasko! Dér sagde jeg noget forkert! Fiasko
Jeg har været oppe imod det umulige..Jeg kunne stort set ikke røre mig, når jeg var sammen med hende - og er fortsat med ikke at kunne røre mig, og har sat mig selv i det samme lille bur, nu bare i forhold til mig selv..
Der gik virkelig en prås op for mig(siger man stadig det) da det gik op for mig, hvad jeg egentlig lavede og hvordan jeg behandlede mig selv. Jeg har været under konstant pres/stress og er fortsat med at sætte mig selv under konstant stress.
Det er virkelig en lettelse at kunne sige: NU kan det være nok! SLUT! Jeg har fået nok tæv i mit liv og jeg er selv fortsat med at tæve løs på mig selv. (Jeg har ikke været udsat for fysisk vold, men overgreb fra en forælder som konstant var over mig).(Det er der da ingen, der fortjener... (?) og heller ikke det selvdestruktive)
Mon det er det, man kalder for selvsabotage, når man fortsætter med at være alt for hård mod sig selv. Jeg har aldrig været selvskadende(fysisk(?)) men jeg tænker, at det lige så godt kunne have være tilfældet.. Det lyder voldsomt, kan jeg godt se, når jeg skriver og læser det, og det HAR været voldsomt. GODT at stoppe det.
Sikke meget jeg kan få ud af en kop formiddagskaffe - ha :) Nej, det føles som at sætte sig selv fri og det er virkelig befriende.

Jeg gik i gang med noget kreativt komsammen for noget tid siden. Det går ok. Jeg undrer mig tit over andres liv.. Kan de nøjes med det...Stå op om morgenen, på arbejde, hvis de har et, hjem, lave mad og så det samme næste dag og måske et afbræk om onsdagen, måske til gymnastik og besøg af familien i weekenden. Tre ugers ferie og til de faste højtidsfrokoster.. Det kan godt ske at jeg kommer til at lyde arrogant. Hvis jeg gør er det ikke meningen og det er egentlig mere "tendensen" jeg undrer mig over.. Er det virkelig bare det. Dét, der er livet. Jeg snakkede engang med A om det. - Tror du mit liv ville være lettere hvis jeg levede sådan? Ville du kunne det, svarede A - Uden at undersøge og udforske..


JHN, jeg har skrevet om det før; at jeg undrer mig over at mange ikke vil ha mere (?)eller andre ting. Der er meget at vælge imellem, uden at det koster en massse. Er der noget som du drømmer om/kunne tænke dig? )