Læs dagbog

Normal hverdag

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 8. marts 2015 19:34

Ja det er det næsten. Efter det sidste indlæg er der sket en del, og det går den rigtige vej. Dog er der stadig vrøvl med synet, men jeg prøver at ignorere det og det er ved at lykkedes. Det gør at jeg kan gå udenfor og bare koncentrere mig om det der foregår omkring mig.

For godt 3 uger siden er jeg nu nede på 7½ mg Mirtazapin og det har faktisk hjulpet på mit humør og trætheden. Jeg kommer tidligere op om morgenen og stadig får 8 timers søvn hver nat.

Ny linse som dækker for det hul i øjet, virker faktisk helt godt, dog skal man lige vænne sig til at have den på. Det er ikke helt perfekt endnu, men det arbejdes der på at forbedre. Det gør at jeg ikke bliver generet af det falske lys i øjet, som kan være så voldsomt at man bliver blændet uden linsen.

Desværre er synet nu meget kornet og som om lidt af det er røget i den yderste venstre del af øjet. Det har sat tankerne igang om det virkelig er begyndelsen til enden for mit syn i nær fremtid. Det håber jeg ikke det er. Jeg vil gerne kunne se i mange år fremover.

I dag har solen skinnet og man fornemmer klart, at foråret nærmer sig. Dog tog vinden lidt af denne fornemmelse. At få gjort rent og ryddet op er sådan set også et forårstegn. Det føles da dejligt at hytten ligner et beboeligt sted.

Medcinsk har jeg gennem i et ½ år brugt Q10, fiskeolie og ekstra D-vitaminer, og det satte gang i mig efter ca. 3 uger efter jeg startede på det. Så det går fremad som helhed. Nu håber jeg at jeg kan komme til at få en god sommer denne gang, efter jeg missede de 2 sidste.