Læs dagbog

Jeg vil lige skrive en lille historie i dagbogen, ikke fordi det er så meget spændende. Men jeg er nu kommet ud af Mirtazapin og har kun den laveste dosis af Citalopram, og det er gået rigtig godt. Jeg sover fortsat fint og har en normal hverdag igen. Det har også betydet at jeg endelig kan arbejde igen.

Jeg fik det bedre efter at jeg trappede ned i Mirtazapapinen og fik mere energi. Det er jo dejligt.

Så er der den dårlige ting ved det hele, det er synet som dog er stabiliseret. Og det burde jo være godt, og efter jeg fik noget optik der virkede, ser alt jo godt ud. Problemet er at jeg har indarbejdet en angst om synet, som jeg har skrevet om tidligere, hvor meget det fylder i min hverdag. Her savner jeg stadig hjælp til at få bugt med den. Symptomerne kommer i små glimt, ligesom når man ser et lyn, for så at forsvinde igen.

Det er irriterende når man er ude blandt mennesker når det sker, og det gør også mig selv irriteret, og så er jeg ikke nem at tale med. Der søger jeg hjælp til, og jeg har allerede opbrugt min kvoter hos Psykologen.

Mange ting skal indhentes nu, så når det ellers går godt, så får jeg da noget noget.