Læs dagbog

Ja jeg startede jo i arbejdsprøvning i sidste uge.
Hold fast hvor er det hårdt. Jeg er knokle træt i mit hoved.

Men ellers så går det vel meget godt. Min nye kontaktperson er ok. Stik modsat hende jeg havde i December. Det er godt nok rart. Og hende der står for værkstedet hvor jeg er, hun er super sød og rar.

Jeg skriver dagbog til min kontaktperson hver dag. Ikke i et skema hvor der kun kan stå 10 ord for hver dag, som den gamle kontaktperson forlangte at jeg skulle. Men bare som jeg selv vil, så jeg kan få fortalt om de ting, som jeg har svært ved.

Hun havde sat tid af til at snakke med mig i morges. Jeg kan ikke huske hvad hun startede med at spørge om. Men det endte med at jeg fik fortalt så meget af min livshistorie, som vi kunne nå på godt en time. Jeg græd meget imens jeg fortalte, men det gør jeg jo altid, når jeg fortæller om svære ting. Så det var nok mere underligt for hende end for mig. Jeg har snart vænnet mig til det. Sådan er det bare.

Der har været en del, som jeg kunne sætte ord på, der var meget svære. Men jeg skal jo igennem det for at kunne fortælle om det. Så sådan må det jo bare være. Jeg kommer jo ud på den anden side engang. Forhåbentlig med en realistisk udtalelse. Det er jo det der er meningen med det.

Min sagsbehandler har hele tiden sagt, at hun ikke tror at jeg behøver at være der i alle 8 uger, for at de kan vurdere mig. Hun kommer derud til møde med min kontaktperson og mig d. 1/5, og så skal vi/de vurdere om det er nok.

Nå men jeg skal i seng. Mit hoved er brugt for i dag..

Godnat og sov godt derude
Knus kabu