Læs dagbog

Hvad er overgreb mellem børn på 9 og 10 år ?

Jeg tænker nogen gange på det, og nu er det dukket op igen.

Jeg ved ikke hvordan jeg tænker på det, men nok mest på samme måde som jeg tænker på alt andet fra min barndom. Min far der var modbydelig, og kun enten skældte mig ud eller ignorerede mig. Min mor der flyttede da jeg var 10 år. Min far sagde at hun ikke ville ha' mig, og det troede jeg på. Ja jeg var meget naiv, og satte slet ikke spørgsmål ved noget. Om det mest var hans opdragelse eller min uopdagede autisme, det ved jeg ikke. Nok en blanding af begge dele. Men jeg har ikke lært at sige nej, for det måtte jeg ikke for min far. Jeg skulle bare lystre uanset hvad det var, og uanset om jeg forstod hvad han ville ha' mig til eller ej.

Han fandt hurtigt en ny kæreste efter mig mor flyttede. Gennem en kontaktannonce. Der lå meget tit en seddel til mig, når jeg kom hjem fra fritter, om at han var ude og besøge en alene mor.

En dag var der en der mente at de skulle i Tivoli og ha' mig og hendes søn T med. Jeg havde slet ingen erfaring med at være sammen med andre børn, da jeg altid holdt mig for mig selv, fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Men nu skulle jeg rende rundt i Tivoli, alene sammen med ham, mens hans mor og min far fik kaffe og snakkede. Han løb bare rundt, for pengene skulle åbenbart bare bruges så hurtigt som muligt, så vi kunne få nogle flere. Det havde jeg aldrig prøvet, men jeg vidste jo heller ikke noget om noget, så jeg prøvede bare at følge med.

Ugen efter var de ude og besøge os. Min far kørte os til den anden ende af byen, til et friluftsbad, hvor han så ville hente os igen klokken et eller andet. Vi sad ude på parkeringspladsen til aftalt tid, men han kom ikke. Da vi havde siddet der meget længe, så mente T at vi bare skulle gå hjem, for han kom jo nok ikke. Jo det kunne vi da godt, hvis han syntes. Jeg plejede selv at cykle derud, og det at blive kørt, det var helt uvant for mig. Så vi begyndte at gå hjemad. Men en lille halv time på cykel, det er jo noget længere tid når man går. Så de var rasende, da vi endelig kom hjem. Og det var jo selvfølgelig kun min skyld, fordi jeg var den ældste og jeg var værten og ja alt muligt. Lille uskyldige T kunne i hvert fald aldrig finde på sådan noget. Nå men jeg tog imod skideballen uden at protestere, som jeg plejede, for det var det jeg havde lært (og troede var normalt).

Vi var så inde ved dem igen nogle gange, og så blev jeg sendt i seng inde ved T, på en madras ved siden af hans seng. Jeg tror at det var den første aften hvor jeg skulle sove der, at han begyndte at røre ved mig, og sagde at jeg skulle røre ved ham. Jeg gjorde som han sagde. Fordi, ja det gjorde jeg bare, jeg vidste ikke bedre, var meget naiv, nok pga. min autisme. Og gjorde jo altid som folk sagde til mig. Jeg kan ikke huske hvor længe vi gjorde det, men vel til han ikke gad mere, tror jeg. Og så sov vi.

Jeg aner ikke hvad jeg tænkte om det. Men jeg må jo ha' troet at det var normalt, for næste gang jeg skulle sove der, så troede jeg at vi skulle gøre det igen. Men så¨sagde han hånligt, at det skulle vi ikke hver gang. Det skete ikke flere gange. Men kun fordi han ikke gjorde mere, for jeg tror ikke jeg kunne/ville ha' sagt nej. For jeg har jo ikke lært at sige nej.

Men en gang senere, det var ikke fordi jeg skulle skulle sove der. Jeg ved ikke lige hvordan det startede, om han havde været i bad eller noget ? Men pludselig, så havde han smidt mig ned på gulvet og sat sig oven på mig, helt oppe ved hovedet, med knæene på mine skuldre, og sad og dinglede med hans lille orm lige ned i ansigtet på mig, så den ramte mig. Jeg var skrækslagen over at være fanget på den måde, og prøvede at komme fri, men jeg kunne ikke. Ikke før han selv gik væk. Jeg sagde det ikke til nogen. Det vidste jeg ikke at jeg skulle eller kunne eller noget. Jeg vidste ikke hvordan andre børn gjorde. Kendte slet ikke udtrykket, at sladre.

De/vi mødtes i sommerferien engang og til jul der flyttede de ind hos os. Der var jeg stadig 10 år og T var 9 år.

Der skete ikke mere af den slags, efter at de flyttede ind. Men så meget andet. Han havde jo luret at jeg ikke sladrede og gjorde som han sagde, og det udnyttede han fuldt ud. Og han fandt også ret hurtigt ud af at hvis han havde lavet noget og sagde at det ikke var ham, så troede de på ham, og så fik jeg skylden. Og selv når jeg sagde at jeg ikke havde gjort det, så fik jeg stadig skylden, og blev straffet for det, for de troede ikke på mig. Jeg ved snart ikke hvem der var værst, min far der udøvede det hele, slog og hånede mig, eller T der sørgede for at han gjorde det ?

Det hele er blandet godt og grundigt sammen. Så jeg aner ikke hvad jeg føler ved hvad. De episoder med T i hans soveværelse inden de flyttede ud til os, de dukker op sammen med alt det andet T har gjort mod mig. Som dukker op sammen med det min far har gjort. Så om det er særskilt eller ej, det aner jeg ikke. Jeg har aldrig fortalt det til nogen. Og ved heller ikke om jeg kan. Men nogen gange, så spekulere jeg på hvad det er ? Er det seksuelt overgreb, når det er mellem børn på den måde ? Eller er det bare almindelig ondskabsfuldhed, som alt det andet han har gjort mod mig ?