Læs dagbog

Ja så er jeg blevet alene. Manden flyttede i tirsdags..
Det gik bare ikke længere. Slet ikke..

Hele forrige uge var et helvede, først så skændtes vi og så var der tavshed i en uge.
Det sidste der blev sagt, det var at han sagde, at han da bare kunne finde et andet sted at bo. Og jeg sagde, at ja det syntes jeg da, at han skulle gøre.

Og så blev jeg som lammet. Kunne slet ikke sige noget. Turde ikke. Der var total kaos i mit hoved.

Jeg ville gerne ha' at han flyttede, for jeg kan virkelig ikke holde til det mere. Hånligt at få at vide, at jeg er tåbelig og bindegal, hver gang vi ikke har samme mening, eller opfattelse af ting. Og det var tit slet ikke noget, som vi nødvendigvis skulle være enige om. Kunne være fuldstændige ligegyldige ting fra nyhederne. Men hvis ikke jeg gav ham ret i, at de var nogle idioter, men bare forsigtigt sagde, at man kunne altså også se det fra en anden side, ja så var jeg altså lige så latterlig og meget mere, som dem. Og fik det meget højlydt at vide. Og når det så var over mig, over noget, som jeg ikke lige kunne overskue at tage stilling til lige nu og her, eller slet ikke kunne finde ud af. Ja så blev det meget mere spydigt og personligt.

Jeg har mange gange prøvet at forklare ham, stille og roligt, at jeg altså blev ked af det, når han sagde sådan til mig, og råbte op og alt muligt. Men til det sagde han, at det kunne jeg da bare lade være med. Så det fik jeg jo ikke meget ud af..

Men jeg var også hundeangst for at skulle være alene. Der er så mange ting, som jeg ikke kan overskue, eller finde ud af. Ting som man burde kunne, når man er voksen. Men jeg har jo nogle vanskeligheder med at finde ud af alt det underforståede. Alle de usagte signaler mellem folk, som får det hele til at give mening og hænge sammen, dem kan jeg ikke tolke. Så mange af de ting, som falder naturligt for alle andre, det forstår jeg ikke ret meget af. Så mange ”små” ting er meget svære og angstfyldte for mig. Mest fordi jeg ikke forstår meningen med dem.

Og så har jeg hverken familie eller venner. Så jeg er virkelig helt alene. Næsten. Vores søn bor her stadig. Men han er 20 år og lever sit eget liv. Og flytter jo nok også på et tidspunkt.

Så det hele sloges inden i mit hoved i den uge, hvor jeg ikke kunne sige noget. Total kaos. Jeg ville gerne sige, at han skulle flytte, men jeg turde ikke, fordi jeg ikke turde være alene, og skulle ordne alting selv. Men jeg turde heller ikke blive ved på den der måde. Og begge dele hev og sled i mig.

Men ja, han kom så søndag aften og meddelte, at nu havde han fundet et andet sted at bo, og flyttede en af dagene. Jeg var lettet. Nu skulle jeg ikke selv sige det højt, som jeg ikke turde sige. Men jeg var også vildt skræmt over at jeg nu skulle være alene. Så jeg kunne alligevel ikke føle lettelsen..

Min økonomi den frygtede jeg også. Jeg sidder i eget hus. Han har betalt lidt ind på mit budget, som husleje. Og med det, så fik jeg kun udbetalt 500 kr. mere end budgettet skulle ha'. Og så har han betalt for maden og andet. Nu ville jeg jo ikke engang have til mine udgifter, så hvordan skulle jeg så få mad. Men min bankmand han kan trylle, og blev kaldt en skat efter vores samtale i tirsdags. Jeg har fået lov til midlertidigt at betale mindre til budgettet end der skal bruges. Og så har vi sløjfet nogle udgifter. Bl.a. bliver jeg håbløst gammeldags pr. 1/8, for der kan jeg kun se DR.. Manden fra Canal Digital blev dybt chokeret, da jeg opsagde og (vistnok) fik ham overbevist om, at jeg altså ikke skulle ha' andet i stedet for. Men ha' mad for pengene. Men han lød nu heller ikke til at være så gammel, at han har oplevet, at der faktisk var engang, hvor der ikke var andet.

Nå men jeg overlever indtil videre..
Jeg er jo ved at søge pension. Så indtil jeg får svar på det, så køre det som vi har lavet det nu. Og så må vi se til den tid. Jeg håber jo, at jeg får pensionen, og så kan vi godt få det til at hænge sammen. Hvis ikke, så ved jeg ikke hvad vi gør..

Men min søde sagsbehandler har givet mig en beskrivelse af hvordan forløbet kommer til at gå. Hvad hun skal inden hun kan sende det ind, og hvornår hun kan de forskellige ting. Hvad de skal derinde, og hvor lang tid de forskellige ting plejer at tage. Så 3½-4 måneder fra nu af, så skulle jeg ha' svar..

Jeg troede at jeg ville blive lettet over at jeg nu har styr over det de næste måneder. Og ja, det er jeg da også. Men jeg har ikke tid lige nu til at få ro i hovedet. For sønnen bliver student i den her uge. Og der er tusind ting som jeg skal.

Han er til sidste eksamen på tirsdag. Men der kan jeg ikke komme med ind og ønske ham tillykke. Det er samtidig med at jeg får besøg af min bostøtte. De har været her 3 gange. Det er 2 forskellige, der skal skiftes. Den ene var her 2 gange, og så den anden, og så havde de ferie, og nu kommer den første så igen. Jeg ved ikke om jeg kan overskue at lære 2 at kende på den måde. Men jeg må jo bare prøve så godt jeg kan.

Men selv om hun ikke skulle komme samtidig, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne overskue det. Jeg kan slet ikke takle sådan noget, hvor man bare skal være i et rum med masser af andre folk, der prøver at smalltalke med mig. Jeg kan bare ikke finde ud af det, og vil stikke af hver gang nogen ser på mig, som om de vil sige noget til mig. Så tusind gange hellere et overfyldt storcenter på store julegave byttedag. De forventer ikke at jeg snakker med dem. Jeg ville ønske at jeg kunne være der, så han også fik det. Men jeg kan bare ikke..

Vi skal til dimissionsfest på skolen torsdag, med middag og alt muligt. Der skal jeg med, selv om jeg frygter det lige så meget. Jeg regner også stadig med at manden kommer med. Jeg har i hvert fald givet ham en kopi af indbydelsen. Og vi er jo tilmeldt.

Fredag og lørdag, skal de køre rundt og drikke hele dagen. Det tager 2 dage fordi der er så langt mellem folk her ude på bøhlandet. Fredag er der en anden der holder studenterfest. Og lørdag vil sønnen holde. Det er også lørdag de kommer her forbi omkring middagstid.

Så jeg gruer for lørdag. Der bliver jeg indvaderet både til middag og aften.

De bliver 10 drenge til spisning og så regner han med at der kommer en 10 stykker senere. Han vil ha' frikadeller med kartofler og sovs. Og deller nok til hele aftenen. Så jeg er i gang med at stege deller til fryseren, så jeg ikke skal det på dagen. Der er så meget andet jeg også skal ha' styr på.

Jeg kan slet ikke overskue det eller overkomme det. Jeg skal ha' ryddet op og gjort rent. Heldigvis ikke så meget. Men alligevel. Når selv de små ting er svære, så er lidt jo også for meget.

I går skulle jeg handle ind til dellerne. Ikke det helt vilde store indkøb, men bare til at lave deller i dag. Men jeg blev så udmattet af det, at jeg ikke kunne mere resten af dagen. Jeg skulle ellers ha' lagt noget vasketøj på plads. Men det ligger stadig i kurven og er ikke nået længere.

Jeg troede så, at jeg kunne få det gjort i dag, inden jeg lavede deller. Men nej, jeg var bare træt og havde det rigtig skidt med hjertebanken og uro og alt muligt, lige fra jeg stod op. Så jeg kunne slet ingenting. Men jeg skulle jo i gang med dellerne. Lige meget hvor meget jeg ikke kunne, så skulle jeg jo. Først over middag kom jeg ud og fik tømt opvaskeren, og var lige ved at hyle mens jeg gjorde det. Det var som om det gjorde mentalt ondt at gøre noget.

Jeg fik taget nogle skåle og ting frem, som jeg skulle bruge. Fik taget nogle løg frem. Og så gik jeg i stå. Jeg kunne simpelthen ikke overskue hvor jeg skulle starte. Jeg havde kvalme af at være så anspændt og stresset og var igen lige ved at sætte mig ned og hyle opgivende.

Så jeg var nød til at tage ½ alopam for at få ro i hovedet og kroppen, så jeg kunne komme i gang. Jeg skulle jo. Og den hjalp også, så nu er jeg komme tigang. Men nu kommer jeg jo til at stege deller hele aftenen. Det skulle ha' været overstået for længst. Jeg skulle ha' startet i formiddags, så jeg kunne sætte mig ned til aften og sige, at nu havde jeg gjort dagen gerning. Men nej, sådan skulle det så ikke være.

Jeg er ellers ikke vild med at tage alopam alt for meget. Jeg får søvnforstyrrelser af dem. Specielt hvis jeg tager dem flere dage i træk. Og jeg trænger bare så meget til at sove. De sidste 5-6 uger, der har jeg taget dem hver uge. Bare en halv, 2 dage i træk, og det er nok til at jeg ikke sover ret meget i en hel uge. Først var det pga. mødet med bostøtterne og så at de skulle komme her, og nu for at kunne være i stand til at få styr på min økonomi. Jeg har ingen taget siden i tirsdags. Og jeg håbede virkelig at jeg kunne vente til på torsdag. Jeg skal ha' nogen torsdag-fredag-lørdag, det er helt sikkert. Jeg kan ikke tage ind til den fest på skolen uden. Og torsdag skal jeg ha' ro i hovedet til at få ordnet det sidste. Og lørdag, der skal jeg vist dopes godt for at kunne holde til at blive indvaderet på den måde.

Men ja, jeg er åbenbart nød til at starte allerede nu, for at kunne få gjort det jeg skal, for at blive klar til lørdag. Men hvor er det da træls, at jeg ikke kan klare mig uden. Og så går der måske 2 uger, inden jeg sover ordentligt igen bag efter. Pis..

Men nå, om en uge, så er det overstået.
Og jeg har forhåbentlig ikke mere at stresse over..
Men hvor er det dog hårdt nu her..
Og jeg kan ikke engang se frem til at kunne sove ud når det er overstået..
Det skal jeg jo vente over en uge på, før det er realistisk at håbe på det..
Og det endda kun hvis der ikke kommer noget nyt og stresser mig..
For det er jo ikke kun pillerne, der forstyrre min søvn, det gør stress også..

Arg altså..

Og ja, jeg er stadig i gang med dellerne..
Jeg er ikke igennem den første skål fars endnu, men snart..
Og så venter der bare en mere magen til..
Men ja, med pillerne, så går det nu egentlig ok..
Jeg skulle bare ha' overgivet mig noget før..

Så ja, jeg må nok heller bare overgive mig helt, og tage ½ alopam både morgen og aften, resten af ugen. Så jeg kan få ordnet det hele. Og så bare tage straffen bag efter, med 1-2 uger uden ret meget søvn.

Hvad gør man ikke for de unger ;-)
Han har sgu fortjent en god uge..
Jeg er så stolt af ham :-)

Og ja, igen blev det en hel roman..
Men sådan er det altså, når jeg kommer i gang..

Yes, nu fik jeg lige tømt den første skål fars :-)
Så mangler jeg bare halvdelen, 60-70 deller mere..

Knus kabu