Læs dagbog

Godt Nytår

En side i dagbogen "2010"
Skrevet af kabu 31. december 2011 01:03

Pu ha, sikke et år.
Jeg har været sygemeldt siden sidste jul.

Har i efteråret fået konstateret, at jeg har autisme. Det er lidt sent, når jeg er 47 år. Men ja, bedre sent end aldrig. Jeg håber at jeg nu kan finde ud af hvordan jeg bedst kan leve, så jeg kan finde ud af det. Jeg har jo ikke rigtig haft held med det før.

Det har været godt, at få sat ord på. Men det er alligevel svært. Meget..

Sidste jul var et mareridt. Men heldigvis er i år gået meget bedre. Ja, vi er godt nok kun 3, når vi samler hele familien. Manden, sønnen og mig. Men jeg fik da samlet mig sammen, til at finde lidt julefred i mit hoved i år. Godt nok ved hjælp af alopam. Men det lykkedes. Det blev en ok jul. Hyggelig og fredelig. Bare 2 dage. Juleaften og en lidt ekstra god frokost juledag. Og så er det overstået.

Dejligt. Ikke flere krav om at være glad på kommando. Ikke flere krav om at skulle gøre noget bestemt, bare fordi at det gør man, eller noget..

Nu er det næsten nytårs aften. Det er lidt mere fredeligt. Altså her inde, ikke uden for ;-)

Sønnen er på skiferie med skolen. Så det er kun manden og mig og vovsen. Vi skal ha' lidt godt at spise, og så er der vist ikke mere i den aften. Jo de sender da vist noget ekstra på tv. Og så skal jeg sidde med vovsen på skødet og berolige ham. Men ellers så sker der vist ikke ret meget ud over det sædvanlige.

Jo, vi starter på et nyt år. Et bedre år, håber jeg.
Jeg håber at jeg får den rette hjælp i år. Så jeg måske kan få lidt ud af resten af mit liv.
Finde ud af hvad jeg har lyst til at bruge mit liv til.

Jeg ønsker også alle jer andre et godt nytår.
Håber at i må få alle jeres drømme opfyldt.
Eller bare nogle af dem ;-)

Mange knuser kabu

Kommentarer fra andre brugere

Kære Kabu!

Først og fremmest: Tillykke med din diagnose, hvor er jeg glad for, at du nu kan finde ud af, hvad der er skidt og hvad der er kanel. Nu kan du hjælpes og du kan sikkert også læse dig frem til, hvordan du skal hjælpe dig selv.
Jeg skal være sammen med en veninde i aften, bare hende og mig og vores to hunde. Lidt godt mad, lidt bobler og i seng før midnat. En nytårsaften lige efter mit hjerte. Min veninde bor i samme opgang som jeg, så hun kan lige gå ned af trappen, så er hun hjemme.

Jeg håber du får et rigtig godt nytår! Kærlig hilsen

Skrevet af kvinde1955, 31. december 2011 05:27

Kære kabu

Godt nytår til dig også. Tak for det gamle. :)

Knus og mange tanker
jhn

Skrevet af Anonym, 31. december 2011 16:58