Læs dagbog

Tja, så er vi langt inde i det nye år.. Og hvad så..?

Jeg har snakket 3 gange med en psykolog i år. Ud over det har jeg ingenting lavet..

Engang sidste år, ca. 1 måned før d. 6. December, der fik jeg en aftale med en dame, så vi kunne snakke om muligheden for en støtte person. Jeg fik at vide at det var hurtigt, at jeg kun skulle vente en måned på den første aftale. Og at resten nok ville gå ret hurtigt. Så jeg ventede tålmodigt.

Jeg snakkede med hende i 2 timer d. 6. December. Og hun havde en masse oplysninger, fra min sagsbehandler, som hun havde læst på forhånd, så hun vidste hvad hun ikke behøvede at spørge om. Fik også fuldmagt til at hente andre oplysninger.

Hun sagde, at hun ville skrive en funktionsudredning ud fra det, og maile den til mig mellem jul og nytår. Så skulle jeg rette i den og sende den tilbage. Og så skulle vi mødes og snakke om den. Derefter ville hun ha' den med på møde i Januar. Og ud fra det hun havde set, så var hun allerede nu ret sikker på, at jeg ville blive bevilget støtte, og at det nok kunne nå at komme i gang pr. 1. Februar i år.

Det lød jo meget godt. Ting tager tid, så det kunne vel ikke gøres meget hurtigere.

Jeg får først skemaet på mail d. 19. Januar. Hun har ikke indhentet flere oplysninger og har slet ikke skrevet noget om alt det hun havde fra sagsbehandleren. Kun skrevet om det hun selv spurgte om. Og hun spurgte jo kun om det sagsbehandleren ikke havde. Så der står intet om de sidste 25 år i rapporten.

Jeg rettede hendes misforståelser. Og spurgte om ikke der skulle stå mere. Jeg anbefalede hende at læse en social afklaring, som en anden socialrådgiver lige har lavet til min sagsbehandler. Jeg synes at den har det hele med og er meget overskuelig, så det ville være hurtigere for hende, end at skulle snakke med mig igen, eller lede rundt i alt det hun ellers havde (men som hun altså ikke havde brugt).

Nej nej, der skulle ikke stå mere. Og hun MÅTTE ikke indhente flere oplysninger end der var behov for. Det siger loven ! Hun havde spurgt om det de mente var relevant. Og hvis bare jeg kunne genkende mig selv i den, så var det godt nok. Så hun regnede med at den var godkendt og blev gemt i den form som hun havde modtaget den. Altså med mine rettelse, som jeg skrev dem, går jeg ud fra.

Hun ville så ha' den med på møde mandag d. 30. Januar og med det samme få at vide om det blev bevilget eller ej. Hun mente stadig at det ville komme i gang i Februar. Men hun skulle jo lige bruge noget tid til at arrangere det, så der ville gå lidt tid inden jeg fik brev om hvornår jeg skulle møde hvem osv.

Alt det var på mail, og jeg fik hende til at love at sende en mail tirsdag efter mødet, hvor hun bare kort sagde om det blev et ja eller nej.

Hun skrev til mig tirsdag som lovet..

----------------------------------------------------
”Jeg havde din ansøgning om kontakt til socialpsykiatrien med på et sagsmøde i går
Som lovet skriver jeg til dig hvad resultatet blev.

Vi kan ikke bevilge støtte til dig, så det blev et afslag.

Jeg skriver et brev til dig, som kommer med posten, hvor der står hvorfor du ikke kan få støtten.
I brevet er der også en anke vejledning med.”
----------------------------------------------------

Min første tanke var, ja selvfølgelig, hvorfor skulle det her gå anderledes end alt andet. De snakker om alt muligt, der er så mange muligheder. Men jeg falder sgu aldrig ind under nogen af dem. Det er altid, desværre ”du høre ikke til her..”

Nå men så må jeg jo anke, det skriver hun jo at jeg kan. Men det aner jeg ikke en brik om hvordan man gør. Hvad man skriver og hvordan man griber det an. Jo der er vel en vejledning, men det er sikkert kun med hvor og hvornår. Sikkert ikke hvordan man gør.

Jeg prøvede at glemme det. Ville vente med at tænke på det, til jeg fik brevet og kendte grunden. Den skal jeg vel bruge, for at protestere..

Jeg troede at jeg kunne lade det ligge. Jeg troede at det var lykkedes ikke at tænke over det. Men jeg har nok bare fortrængt det. Lørdag havde jeg mareridt om at jeg var på arbejde, og fik en masse at vide som jeg skulle gøre, men ikke kunne finde ud af. Det lyder måske ikke af meget, men det er virkelig slemt og jeg er skræmt over det i lang tid efter jeg er vågnet.

Sådan har jeg haft det meget i perioder. Specielt når jeg er presset af en masse, som jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg skal gøre. Men som jeg altså skal alligevel.

Og nu kom det igen. Og uden at ville det, så var det første jeg tænkte på, da jeg stod op, at jeg ikke anede hvordan jeg skulle anke. Og så var jeg slet ikke i tvivl, det var det der spøgte i min underbevidsthed, og kom frem på den måde. Jeg havde ikke kunne lade det ligge, som jeg ellers troede at jeg havde gjort. Jeg havde bare forsøgt at fortrænge det.

Jeg skrev en lang mail til min psykolog om det. Ja jeg har heldigvis fået en henvisning, så jeg har 12 samtaler med en psykolog. Har snart brugt brugt halvdelen og nu skal de så også bruges på det her. Hvis jeg ikke havde haft ham at skrive til, og snakke med i tirsdags, så var jeg nok blevet ved med at fortrænge det, fordi jeg simpelthen ikke aner hvad jeg skal stille op med det. Og så var det endt med at bryde ud som panik, så jeg heller ikke kunne overskue noget andet, fordi det fyldte det hele.

Under normale omstændigheder, så ville jeg jo ikke ha' en psykolog til at spørge. Så ville jeg jo bare være mig, og fortrænge. Komisk, eller noget, at jeg har brug for en støtte person, til at anke over, at jeg ikke kan få en støtte person..

Jeg sover stadig meget dårlig, selv om jeg fik snakket med ham om det. Vågner flere gange. Drømmer også, men heldigvis ikke så voldsomt, som i lørdags.

Nå men jeg har jo ventet på det brev. Så jeg kunne se hvorfor de gav mig afslag. Og komme videre med det. Jeg troede at hun ville skrive det i sidste uge, det var da trods alt tirsdag morgen hun sendte mail til mig, ellers så i starten af denne uge. Men onsdag (hvor vi altid får vores B-post fra den sidste uge), der var stadig ikke noget med.

Ej det kunne altså ikke passe. Hun skulle jo bare skrive et afslag. Hun havde vel notater fra mødet, så det bare skulle skrives rent, hvorfor de ikke mente at jeg skulle ha' det. Det kan sgu da ikke tage mere end et par dage. Og når de alligevel ikke vil mere i sagen, så kan de da lige så godt få den afsluttet.. Eller hvad..?

Jeg skrev til hende og spurgte efter mit brev og fik det her tilbage, i dag..

----------------------------------------------------
”SÅ hurtig arbejder vi ikke her inde. Jeg ved du venter på den, men du bliver nødt til at vente lidt endnu, der går nok 14 dage før den er på vej til dig.”
----------------------------------------------------

Jamen altså hvor lang tid kan det da tage at skrive de par linjer..???

Der er gået over 1½ uge nu + 2 uger mere, det er 3½ uge, næsten 4. Og hvis hun sender det med B-post, så går det endnu en uge inden jeg får det. Det er over en måned, fra beslutningen er taget, til jeg får besked om hvorfor..

Det tager godt nok lang tid at få et afslag..

Gad vide hvor lang tid det tager at anke..??

Nå men god weekend hvis nogen nåede hertil..

Jeg troede ikke at det ville fylde så meget. Jeg troede at det for en gangs skyld ville blive en nogenlunde kort dagbog.. Gad vide om jeg lære det engang ;-)

Knus kabu