Læs dagbog

Den Kolde Skræmte Lille Dreng

En side i dagbogen "Starten på et nyt liv"
Skrevet af kentekent 7. november 2010 15:44

Jeg ved at jeg inderst inde er et dejligt menneske. Jeg håber det i hvert fald. Jeg ved det ærlig talt ikke helt længere.
Når jeg er sammen med folk smiler jeg en masse. Griner, laver sjov, alt den slags. Men det er bare en facade. Når jeg er alene smiler jeg aldrig. Der er aldrig nogen grund til at smile for der sker mig sjældent noget godt.

Jeg er blevet kold.
Jeg plejede at elske musik, poesi og at lærer noget nyt. Men de passioner er gået fløjten for en rastløshed hvis oprindelse jeg endnu ikke har gennemskuet. Jeg kalder det rastløshed. Sandheden er at jeg ikke aner hvad det er men det føles som rastløshed. Jeg har ingen ro i min krop.

Forleden gik det op for mig at jeg aldrig tager nogen chancer. Hverken i venskaber, skolegang og specielt ikke i kærligheden.
De få venskaber jeg har, har jeg været meget dårlig til at vedligeholde. Ærlig talt aner jeg ikke hvorfor folk gider at være min ven for jeg er virkelig ikke en særlig god ven. Jeg ville i hvert fald ikke selv gide mit selvskab. Hvis jeg en lidt dårlig dag eller er bare en lille smule træt siger jeg generelt ikke en lyd. Svare i enstavelsesord. Som at snakke med en død nærmest. Og jeg ringer aldrig og spørger om vi skal ses. Aldrig nogensinde.
I skolen rækker jeg aldrig hånden op, eller siger noget i klassen. Også selvom jeg udemærket kender svaret. Jeg er bange for at sige noget forkert og ligne et fjols. Det er virkelig fjollet for man lære jo af sine fejl.
I kærlighed tager jeg ingen chancer overhovedet. De få muligheder jeg har fået i mit liv har jeg fået forærende på den ene eller anden måde.

Der har aldrig været nogen chancer fordi jeg ikke har følt mig god nok til at have en chance.

Jeg ville slå ihjel for at eje en rygrad....

Kommentarer fra andre brugere

Hejsa ven...

Jeg er helt overbevist om, at du er, et helt igennem dejligt menneske :-)

.. jeg kan tyde mig til, at du bestemt har et - traume - efter Katrine.
.. dette traume må du få noget gjort ved. Jo, jeg forstår udmærket hvad du har været igennem. .. så kan man spørge - hvad kender sådan en gamel kone på 50 år til hvad du har følt da du var 14 år. "" ik osse, hæhæ.
Men jeg har min livserfaring med mig og derfor er der ting jeg selv har lært og forstår.

Men lad det nu ligge - kære ven, som du har det nu går jo ikke. Jeg gir dig et råd - jeg mener du SKAL - tage til din læge. Du må få lavet en test, der kan kortlægge om du har depression og om hvilken behandling du skal have. Bed om en henvisning til en psykiater vedr medicin og en henvisning til en psykolog.

Du vil nok nu tænke - du mille himmel - hun er da ikke for spis. hummm... det kan da godt være?....

Jeg har læst din historie og dine DB.... så

fortsættelse

Skrevet af Anonym, 7. november 2010 17:55

.. jeg ser en ung mand der må hjælpes lidt.

Ser du, du er nød til at få det - meget bedre - end du har nu.

Du har bare så meget, og det sys jeg ville være en katastrofe og ikke at bygge på.

...du har haft karakterne..
... du har haft viljen..
... du har haft lysten..

Dejligt det med musikken :-) jeg er storelsker af musik.
.. du har evnen til at se pigerne er dejlige.. det er da bare skønt.

Du har fået et voldsomt knæk efter katrine. Jeg tror jeg ved, hvad det er du føler indeni og det her er hammer svært. MEN- du er nød til at videre ven..

.. tag og spis, nogle anti-dep-piller et stykke tid- 1 år -2 år så er du nået langt og du vil se at - dine karriere drømme - kan realiseres og når selvværdet så osse er der nu, så kommer der en ny kærlighed.
Det skal det gøre og det gør det osse.

Jeg er bekymret for dig, jeg sys ikke sådan en ung man må give op.

.. jeg har selv jordens dejligste søn på nu 29 år og et vidunderligt barnebarn - Sophia-pigen.

Ønsker dig held og lykke til.

tanker.

Nanna

Skrevet af Anonym, 7. november 2010 18:12

Udskriv

Tip en ven