Læs dagbog
Bliver jeg nogensinde fri af depressionens jerngreb???
En side i dagbogen "Et følelsesliv i smerte og kaos"
Skrevet af leely 9. marts 2008 01:24
Kære dagbog
Jeg må endnu en gang sande at økonomisk trængsel ikke ligefrem gavner humøret og overskuddet! Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke kan hænge bedre sammen - - eller jo det gør jeg jo - - jeg har alt for mange faste udgifter og alt for lidt tilbage at leve for... Det er simpelthen frygtelig belastende.
Jeg har ganske enkelt ikke penge til at komme igennem denne måned. Så hvad skal jeg gøre? Jeg skal til psykolog på onsdag - og det åbenlyse ville nok være at aflyse den tid og dermed spare de 800,- at det koster. Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. Jeg VIL til psykolog. Jeg savner sådan at snakke med ham. Det er over to måneder siden jeg var der sidst. Jeg VIL til psykolog.
Hvad kan jeg så gøre? Kan jeg tillade mig at spørge om jeg må vente med at betale til d. 1. april? Det har jeg aldrig gjort før... og jeg tror simpelthen, at det er for pinligt at skulle spørge om.
Så er der min bror - skal jeg spørge ham om jeg må låne lidt til at komme igennem de næste par uger?? Jeg ved egentlig, at han ville sige ja... Men igen - det er simpelthen så pinligt!
Åhh hvor jeg dog hader livet som fattig! Det er fandeme nedtur.
Jeg ku' jo leve af havregryn resten af måneden og så gik det nok... Men i næste weekend kommer min veninde på besøg i et par dage - og jeg synes simpelthen det er så pinligt at jeg ikke kan købe ordentligt ind til at hun kommer...
Øv øv øv!!
----------
Nå... nyt emne...
I morgen får jeg besøg af nogen fra min gruppe... Vi skal bare snakke/hygge... Ha' noget kaffe og kage... Det bliver sikkert ok. Men jeg er ikke helt færdig med at få ryddet op og gjort rent... Har dog fået taget opvasken og sådan lidt, så det går nok. Jeg må bare stå op i ordentlig tid i morgen.
----------
På tirsdag får jeg besøg af min nye bostøtte... Kan ikke huske om jeg har skrevet om det før. Men ja, jeg har endelig fået tildelt en kvindelig bostøtte - og jeg håber sådan at hun kan være en god støtte... At vi har god kemi. Kemien er altså bare så vigtig. Uden kemi er der jo ingen tillid... Og jeg har i den grad brug for én jeg kan/tør stole på.
Ser frem til at hun kommer...
----------
Min mormor ringede i dag... "Kommer du hjem (dvs. til Fyn) i påsken?" Og ja... det gør jeg jo nok. Men har egentlig ikke lyst. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Det lyder som om familien gerne så, at jeg kom hjem... Eller er det bare høflighed at de siger det??? Jeg ved det ikke.
Men jeg ved heller ikke om jeg orker det. Åh altså...
----------
Det er en rodet landhandel i dag... Mine tanker flyver frem og tilbage... Jeg kan ikke holde fokus. Kan ikke tænke en tanke til ende.
Ved bare at jeg er enormt træt af mig selv for tiden. Jeg er - slet og ret - et dårligt menneske. Jeg overholder ikke mine forpligtelser. Jeg skylder penge til Gud og hver mand. Jeg er bag ud med arbejde. Jeg har for mange sygedage. Jeg kan ikke ikke overskue tingene. Der er for mange ting jeg skal. Og når der er for mange ting jeg skal - så går jeg i baglås og så laver jeg slet ingenting. Åhh... jeg hader mig selv. Er så træt af altid at skulle lyve fordi jeg er sådan et sjuskehoved... Træt af det!!!!
Har sådan en fornemmelse af at depressionen igen kan bryde ud i lys lue hvert øjeblik det skal være... Den ligger lige under overfladen. Hvis jeg gav slip for mig selv - gav slip for den kontrol jeg kæmper for at bevare - ja, så ville jeg igen ligge på bunden af et sort hul inden jeg fik set mig om...
Hvorfor skal det være så hårdt at leve? Vil det være sådan her resten af livet? Vil truslen om depression for fuld udblæsning altid hænge over hovedet på mig? Bliver jeg nogensinde helt fri af dens jerngreb????
----------
Klokken er over 1... Må hellere gå i seng. Håber jeg kan sove. Det er noget af det eneste jeg har lyst til... bare sove, sove, sove.
Så ja... godnat derude!
Leely
Kommentarer fra andre brugere