Læs dagbog

Kære dagbog

I dag er humøret en aaaanelse bedre end i går. Og lidt har jo også ret, ikk' sandt?

Prøver i hvert fald at holde selvmedlidenheden på afstand og tænke lidt fremad i stedet... Men det er svært...

Jeg har ikke været ude af min lejlighed siden søndag eftermiddag. Havde jo dog gæster søndag, men siden da har jeg været helt og aldeles alene. Har talt i tlf. med min veninde i 10 min. den anden dag - men ellers hverken talt med eller set andre mennesker.

Jeg ved godt, at folk siger, at det ikke er "sundt" eller godt for mig... men jeg har bare brug for det. Jeg var blevet så udkørt og stresset - jeg var nødt til at trække håndbremsen. Og jeg har det fint med, at jeg har 4 dage endnu, inden jeg behøver at se verden i øjnene. Har virkelig bare brug for den ro.

I dag har jeg sovet det meste af dagen - igen. Og ellers siddet en del ved computeren. Fik kigget lidt jobannoncer - og faktisk fundet et par stykker jeg nok burde søge. Det er bare svært - jeg skal jo have fleksjob, men der er så mange regler og alt muligt - ville virkelig ønske, at kommunen havde gjort lidt mere for at sætte mig ind i alle de regler.

Har godt nok fået tildelt en virksomhedskonsulent - men jeg har aldrig mødt hende. Sendte en mail til hende den anden dag, men fik et autosvar om at hun har ferie i 4 uger. Hvad gør man så? 4 uger er lang tid - og jeg står jo arbejdsløs pr. 1. september. Skal altså til at finde ud af, hvad der så skal ske...

Jeg må prøve at ringe ned på JobCentret i morgen og høre om der er en afløser eller hvad... Hader bare sådan noget! Det er så utroligt svært for mig at bede om noget på den måde - at kræve noget... Føler mig så meget til besvær og - ja - krævende...

Der er især et af de job, der er annonceret, som lyder rigtig spændende og godt... Men altså... måske kan det ikke betale sig overhovedet at søge det. Hvem fanden gider ansætte en som mig???? Suk. Mon jeg en dag ender som rengøringskone - rengøringskone med en kandidatgrad? Det skulle ikke undre mig... Ikke at der er noget galt i at være rengøringskone - jeg havde bare håbet på at mit arbejdsliv skulle blive noget andet end det... (Bare jeg nu ikke har fornærmet nogen!)

Jeg må se at få forfattet en ansøgning... kan jo ikke længere bruge den gamle model jeg har og som jeg bare plejer at tilpasse. Jeg er jo nødt til at få det med fleksjob flettet ind... og så skal jeg vel også forklare hvorfor og hvad og hvordan... Det er sgu ikke nemt. Hvordan i alverden gør jeg det uden samtidig at skyde mig selv i foden? Jeg aner det ikke...

Nå, men først må jeg ha' fat i JobCentret - de har ikke engang sendt mig et fleksjobbevis endnu... De må vel for fanden også ha' noget information man kan vedlægge til arbejdsgiverne...

Synes sgu det er et mærkeligt system... Hvorfor får man ikke de ting automatisk? Hvorfor gør systemet ikke bare en lille smule for at gøre det realistisk for sådan en som mig at få et job? Hvorfor skal det hele være så svært? Jeg mener... man kunne da godt lave en form for velkomstpakke eller sådan noget... F.eks. med kopi af gældende lov, fleksjobbevis, og måske noget papir man kunne bruge til at vedlægge ansøgninger... Noget der forklarer alle reglerne om tilskud osv. Men ak nej. Det ville jo ligefrem give mening og gøre livet nemmere for borgerne - det skal vi sgu ikke nyde noget af!!! Møgsystem.

Nå - nyt emne. Ellers stiger mit blodtryk bare igen.

I dag kom jeg til at sidde og remse alle mine skavanker op i mine tanker.... HA - det var sgu egentlig noget af en liste...

- Kronisk inflammation af hulfodssener i begge fødder (giver daglige smerter)
- Periodiske smerter i hofterne (resultat af en trafikulykke da jeg var omkring 13)
- Allergier (birk, græs, bynke, hest, hund, kat og 2 slags støvmider)
- Luftvejsproblemer (milde astmasymptomer i forb. med allergi)
- Perioral dermatitis (hudsygdom)
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet kolesterol
- Periodisk depression (nok snarere kronisk...)
- Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse
- Angst (generaliseret)

Ja, det er sgu da noget af en liste. Især når man tænker på, at jeg kun lige er fyldt 32. Lort altså. Hvorfor kan man ikke få nogle reservedele til krop og sjæl????

Ved godt at jeg ikke har noget at klage over sammenlignet med mange andre... men jeg synes selv at jeg har rigeligt at slås med!

Det er vist meget godt, at jeg ikke har brug for en stor livsforsikring - det vil jeg jo aldrig kunne få med sådan en liste af skavanker.

Nå... ved ikke lige hvorfor jeg er kommet til at tænke på det her i dag... nyt emne...

Hmmm..... prøver virkelig at holde mig fra emner som "verden er noget lort"... "jeg har det skidt"... "jeg har bare lyst til at tude"...

Men ih hvor er det svært. For hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg virkelig står over for endnu et voldsomt og langvarigt dyk? Sidst jeg var i en svær depressiv periode - da gav jeg mig selv et løfte. Jeg LOVEDE at jeg aldrig mere ville byde mig selv at gennemgå endnu en periode med svær depression.

Jeg ved der kommer enkelte dage, hvor alt bare er sort... og også korte sammenhængende perioder. Men endnu en lang periode - nej, det nægter jeg simpelthen at gå igennem igen. Jeg nægter. Og hvordan kan jeg nægte det? Ja, det er jo ikke sådan, at jeg selv bestemmer, om jeg bliver svært deprimeret igen... men jeg bestemmer vel i sidste ende selv, om jeg vil gennemleve det?

Måske nok noget meget dystert og truende noget at skrive. Men jeg er urokkelig. Jeg gør det simpelthen ikke igen. For helt ærligt - det er sgu umenneskeligt. Hvis og såfremt jeg en dag får mit ønskebarn - så skal beslutningen ændres. Ingen tvivl om det. Så må jeg finde en ny nødløsning - en ny plan at agere efter. Men som mit liv er nu, ja, da er det sådan at beslutningen er.

Jeg tænker nogen gange... på de daglige smerter jeg har i mine fødder... hvordan jeg i lange perioder ofte halter efter bare 15 minutters gang... hvordan det gør så ondt, at jeg faktisk ikke kan overskue at gå fra sofaen og ud på toilettet uden at få tårer i øjnene. Men det er ingenting. Ingenting i forhold til depression. Hvis depression er på 98 på en skala fra 1-100, så er smerterne i mine fødder måske på 8... Der er uendelig stor forskel på, hvor pinefuldt jeg oplever de to ting som værende.

Svær depression er virkelig ikke for de svage...

Hm. Kom igen ud på en sidevej uden formål. Det er vist bare en af de dage, hvor tankerne kører rundt og rundt. Ingen mening med det hele - ingen sammenhæng. Bare kaos og mærkelige tanker.

Tror jeg slutter... har ikke noget fornuftigt at skrive alligevel.

Leely