Læs dagbog

Kære dagbog

Sent... klokken nærmer sig 3... burde ligge og sove... Hvorfor jeg ikke gør det? Det ved jeg faktisk ikke, for jeg føler mig faktisk træt.

Har i dag besluttet, at jeg ikke vil ha' det job, som jeg var til samtale om i går. Har skrevet til min virksomhedskonsulent og spurgt om det er ok at sige nej, men det satser jeg altså på.

Har det rigtig skidt med det... føler mig sådan lidt "utaknemlig"... Men det er altså bare ikke det rigtige job for mig. Der er simpelthen ikke nok udfordring i det.

Det er svært for mig - men efter at have snakket om det med min bostøtte og min gruppe, så ved jeg, at det rigtige valg er at sige nej.

------

I dag stod jeg først op omkring kl. 10. Det betød jo så, at jeg ikke nåede i bad, for der var jo lukket for vandet fra kl. 7.30 pga. noget vedligeholdelse eller noget... Så ja, dagen startede med, at jeg børstede tænder vha. en flaske kildevand.

Kl. 11 skulle min bostøtte komme, men hun var forsinket, så den blev 20 minutter over, inden hun var her. Derfor blev det et lidt kort besøg. Men kan i hvert fald mærke, at det er godt, at jeg har hende lige for tiden.

Efter hun havde været her skulle jeg ind til byen og til gruppe. Jeg er meget glad for at gå i netværksgruppen, men i dag var det sådan lidt... "tungt"... hvis man kan sige det sådan. Men det gik jo - og så var den eftermiddag også næsten brugt.

Resten af dagen... ja, jeg har opholdt mig på sofaen. Humøret er sådan lidt træls. Selvom jeg jo har snakket med folk i dag - så tror jeg, at jeg føler mig ensom.

Der er mange måder at være ensom på - og jeg kunne sagtens ringe til nogen eller sådan noget - men det ville næppe ændre følelsen lige netop i dag. I dag er det den der ensomhed som ligger dybt inden i... en følelse af at være anderledes, at være på afstand fra andre... ja, jeg kunne være et rum fyldt med mennesker, som jeg ellers holder af, og jeg ville stadig føle mig ensom.

Ensomhedsfølelsen har også en følgesvend... jeg føler mig også "ufuldstændig", "incomplete"... Der mangler simpelthen noget - som om jeg mangler en arm eller et ben, men tilsyneladende kan ingen andre se det...

Hmm... suk. Jeg ved ikke rigtig noget... Føler bare den ensomhed, som en tyk dyne der holder mig nede.

I dag gik det op for mig, at der kun er 3 mdr. til jul... "Åh nej" tænkte jeg. Jeg kunne i samme sekund mærke ensomheden, som altid er så stærk ved juletid. Kan næsten ikke bære tanken om endnu en jul præget af tristhed, ensomhed og uvished.

Håber virkelig, at der sker nogle ting i det næste 3 mdr. så at julen i år ikke bliver så skrækkelig.

Så ja,
- at erkende at jeg ikke vil ha' det job, som jeg måske får tilbudt
- at mærke ensomheden
- at tænke på jul (og frygte julen)
- at to ret tætte veninder begge har det skidt og er deprimeret
- at jeg savner min psykolog,
det er altsammen med til at trække mig lidt ned i dag.

Derudover så tror jeg også, at jeg er i søvnunderskud. Har nemlig sovet elendigt den sidste uges tid! Men da jeg ikke skal op på noget bestemt tidspunkt i morgen, så håber jeg at få nogle godt sammenhængende timer her i nat...

Leely