Læs dagbog
Er jeg helt urimelig?
En side i dagbogen "Et følelsesliv i smerte og kaos"
Skrevet af leely 24. september 2008 00:37
Kære dagbog
Jah... så var jeg så til jobsamtale i dag. Hvordan gik det? Det ved jeg ikke rigtig... Hende jeg snakkede med var meget sød og jeg tror faktisk nok, at det er et job, som jeg kan klare - men jeg er godt nok usikker på om der er nok faglig udfordring i det... altså om jeg kommer til at kede mig...
Men det er jo absolut heller ikke sikkert, at jeg får det... Vi er tilsyneladende 6 om budet, hvoraf 1 stadig ikke har været til samtale. Og hvis jeg forstod hende ret, så er de 4 sorteret fra... Dvs. der er mig + en mere + en der stadig ikke har været til samtale...
Jeg ved sgu ikke rigtig... ved det virkelig ikke. Håber næsten, at jeg får afslag, fordi så skal jeg ikke selv tage stilling til noget...
Jeg er godt nok mærkelig - det ved jeg godt... Men kan ikke gøre for det. Ved VIRKELIG ikke, hvad jeg skal tænke og synes og mene...
Er ikke i det bedste humør... pga. alle de her tanker og overvejelser. Kan ikke finde ud af noget... hvad jeg skal og hvad jeg vil. Er jeg helt urimelig, fordi jeg gerne vil have et spændende og godt job? Og fordi jeg gerne vil have et job, hvor jeg kan bruge noget af min uddannelse og dermed få en ordentlig løn? Måske... Synes bare det er surt at skulle tage et job som ufaglært kontorassistent til en lorteløn, når jeg faktisk har en cand.ling.merc. som jeg gerne vil bruge...
Det gør mig faktisk ret ked lige nu... Er frustreret... Øv. Hvorfor skal det hele være så svært????
Suk. Suk. Suk.
Burde bare gå i seng... Får besøg af bostøtte i morgen kl. 11 og skal bagefter til gruppe - - men pga. et eller andet vedligeholdelse af vandbeholder eller sådan noget, så bliver der lukket for det varme vand i morgen mellem 7.30 og 14. Dvs. jeg skal rigtig tidligt op, hvis jeg skal nå i bad... det irriterer mig helt vildt... hvorfor skal det lige være i morgen, hvor jeg skal noget - og ikke en af de 3 dage i ugen hvor jeg intet skal? Pisseirriterende!
Nå... er i dårligt humør. Tror jeg stopper for i dag.
Leely
Kommentarer fra andre brugere