Læs dagbog

Kære dagbog

Ja, kære dagbog, hjælp mig - vil du ikk' nok? Jeg har det skidt - og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Føler det er tid til at tage nogle beslutninger... men om hvad? Og i så fald, hvad skal jeg beslutte?

Jeg ved det ikke - ved bare at sådan som tingene er nu, det er bare ikke holdbart... Jeg sparker vande, men jeg er ved at blive træt i benene... jeg er bange for at jeg snart drukner.

Kan ikke finde ud af hvad der foregår... kan ikke hitte rede i mine egne tanker og problemer... undskyldninger og dårlige vaner... hvad er hvad? Og hvad skal/kan jeg gøre noget ved? Og hvad er jeg nødt til at acceptere?

Kan ikke hitte ud af noget... er forvirret inden i. Har let til tårer. Har ingen energi. Sover rigtig meget. Har rigtig meget facade på sammen med andre. Føler... ingenting. Tomhed og tristhed. Frygt og skam. Suk.

Jeg tænker på alle de ting jeg vil - ting jeg ønsker. Men jeg føler, at det hele glider længere og længere væk... jeg er ikke god nok til at få hvad jeg ønsker...? Jeg ved det ikke...

Jeg har det svært med arbejde. Jeg kan vist ikke magte det her med 20 timer om ugen. Lige nu er det vist for meget... Lort. Fiasko. Øv.

I morgen skal jeg ned og besøge min veninde. Hun har jo fået en søn - og det er første gang, jeg skal se ham. Jeg glæder mig - og jeg frygter det. For lige så glad jeg er på hendes vegne - lige så ondt gør det på mine egne vegne. Jeg er jaloux og det gør ondt i hjertet bare at tænke på... Jeg tror efterhånden ikke, at det nogensinde bliver min tur... det er én af de ting som føles som om det glider længere og længere væk.

Jeg forstår det ikke. Forstår ikke mig selv. Jeg græder så mange tårer fordi jeg brændende ønsker mig at få et barn. Jeg er henvist til fertilitetsbehandling - og jeg skal "bare" tabe mig... Men jeg taber mig ikke. Jeg æder helt vildt og ta'r mere og mere på. Jeg kan slet ikke styre stemmen inde i hovedet... Den siger bare "æd, æd, æd"... Jeg bliver helt besat af tanken om mad... SKAL bare ha' noget... Hvorfor kan jeg ikke lade være???

Nogle dage synes jeg bare livet er FOR svært. I dag/nat er en af de dage.

Jeg er nervøs for hvordan jeg reagerer på det hele i morgen... det bliver hårdt at se den lille gut... det kommer til at stikke i mit hjerte. Det gør det allerede. Det gør ondt. Fandens ondt. Og jeg kender kun to måder at dæmme op for den smerte på: enten benzodiazepiner eller at grovæde. Og pillerne er ikke længere end en mulighed. Så hvad gør jeg? Jeg grovæder. Det er ulækkert. Det er dumt. Det er mig.

Kære dagbog - hjælp mig!!! Vis mig vejen frem!!!

Leely