Læs dagbog

Kære dagbog

Har det ret dårligt i dag… Selvhadet - det er stort. Har meget svært ved at tænke noget som helst pænt om mig selv. Synes bare jeg er et enormt… dårligt menneske. ”Man får som fortjent”, er der nogen der siger… Det er sgu nok sandt… og derfor at mit liv er, som det er. Jeg føler bestemt ikke, at jeg fortjener ”det gode” i livet…

Jeg magtede ikke at tage på arbejde i dag. Det har jeg rigtig meget dårlig samvittighed over. Det er fandeme for dårligt… Nu var det gået godt i lang tid – 5 uger uden sygedage – og så går der lort i det her i min allersidste uge. 5 uger var ellers en rekord for mig… Suk. Jeg er sgu en idiot.

Hvorfor er jeg så selvdestruktiv? Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen?????????????

HADER MIG SELV!

Er begyndt at tænke meget på, at fredag er min sidste dag på mit arbejde… Hvordan skal jeg sige farvel? Sådan noget er jeg så dårlig til… jeg vil helst bare forsvinde helt og aldeles ubemærket. Det kan jeg nok bare ikke slippe af sted med.

I fredags – da kom en kollega ind på mit kontor og spurgte om jeg ikke lige kom og sagde farvel, inden jeg gik, for han har nemlig ferie i denne uge, så vi ses ikke mere. Det gjorde jeg jo så selvfølgelig… Gik ind til ham og sagde at nu ville jeg gå hjem og holde weekend… så fik jeg en masse søde ord om, at det havde været en fornøjelse at arbejde sammen med mig… at jeg var dygtig og grundig… alt muligt. Jeg fik sagt tak – og også sagt at jeg har været glad for den måde, de har taget imod mig og ”givet plads” til mig… at det har betydet meget for mig. Og det mener jeg! Men det er bare svært for mig at sige uden at blive flov. Nå, men jeg sagde god ferie osv. og så fik jeg et knus og gik hjem.

For det første er det der med knus meget svært for mig… jeg føler mig helt og aldeles forkert og utilpas. Men det er også bare svært at tage imod sådan nogle rosende ord – når jeg føler, at det er helt forkert. Jeg er bange for, at det er noget folk bare siger, fordi de er høflige… bange for at det er løgn. Men – hvis jeg spørger mig selv om, om jeg tror, at mine kollegaer er folk der lyver, så kan jeg kun svare nej…

Det er forvirrende… jeg tror ikke, at de lyver – men jeg tror alligevel, at de lyver?? Jeg er fandeme mærkelig!

------

Har så mange overvejelser og tanker for tiden… En fornemmelse af at jeg skal ”videre” med mit liv – at jeg skal gøre nogle drastiske ting – ellers risikerer jeg at ryge tilbage ”til start”. Men jeg kan ikke finde ud, hvad jeg skal gøre – eller hvordan.

Suk. Jeg savner mit ”support system”. Troede ellers at jeg var ved at være klar til at leve uden… men nej, det er jeg vist ikke. Har ikke haft bostøtte i et par måneder. Min gruppe har haft ferie siden midten af juni og starter først igen om et par uger. Jeg har ikke været ved psykolog i over en måned.

Det dur ikke at være uden støtte så længe… Jeg har brug for støtten – brug for at nogen ”holder mig i ørerne” så at sige. Eller ”holder mig til ilden” – det lyder måske pænere.

Suk. Jeg er bare opgivende lige nu… tuder også en del i disse dage. Frustrationen – eller uvisheden er simpelthen ikke til at holde ud.

Måske har jeg også været lidt nem at slå ud i disse dage… pga. pms. Det er faktisk første gang siden december, at jeg i dag har fået mit lort… efter alt at dømme har jeg ikke fået det pga. bl.a. overvægt, medicin og stress. Men jeg er faktisk ret lettet over at få det igen – så er jeg da i det mindste stadig i stand til at få børn. Håber jeg.

Nå… suk igen. Jeg tror, at jeg vil se et afsnit af House – og så prøve om jeg kan sove et par timer, inden jeg skal på arbejde.

Godnat.

Leely