Læs dagbog

Kære dagbog

Er stadig i et råddent humør… økonomiske problemer er ved at tage livet af mig… næsten bogstaveligt talt… Hader det. Hader mig selv for det.

Kom dog på arbejde i dag… trods alt positivt. Men havde det skidt og havde svært ved at holde fokus. Dagen gik i høj grad med møder… ”farvel-møder”. Det viser sig, at der faktisk er en hel del, som ikke er der i morgen og fredag – så det bliver sådan set lidt en mærkelig måde at sige farvel på. Min arbejdsgruppe – hvor vi normalt er 9… den er på fredag reduceret til 3 – mig + to andre… så er der selvfølgelig de andre, men vi er i hvert fald stærkt reduceret. Men det er måske meget godt – så bliver det måske mindre akavet at sige farvel – nemmere at forsvinde lidt ubemærket.

Da min gruppe i den grad er reduceret i denne uge, er jeg blevet inviteret med til et morgenmadsmøde på onsdag – så vi kan sige ”ordentligt farvel”… det er jo fint.

Det der også er med til at gøre det hele lidt underligt, er at jeg stadig ikke ved, om jeg får lov at blive i kommunen, men bare en anden afdeling. Jeg venter stadig på svar fra ham, jeg var til samtale hos – men hvis jeg får det job, så vil jeg stadig være i samme bygning og stadig ha’ kontakt til de gamle kollegaer og måske endda stadig lave lidt af det samme… så det er sådan lidt mærkeligt at gå og sige farvel – og så rejser jeg måske endda ikke helt alligevel.

Jeg er ved at være godt træt af at vente på svar fra det andet job… Har ellers ret ivrigt forsøgt at få fat på ham – men han er altid til møder og bare utrolig svær at få fat på. Men nu håber jeg sgu, at jeg får svar fra ham i morgen. Jeg skrev endnu en mail til ham i formiddags – og så vil jeg for 117. gang forsøge at fange ham på kontoret eller i kantinen i morgen… Det må sgu da ku’ lykkes.

Suk. Det ville da godt nok lette mit humør/stress noget, hvis jeg vidste, om jeg er arbejdsløs på mandag eller ej… Et eller andet sted så forventer jeg nok lidt at få det her job – og det er SUPER FARLIGT – for så bliver jeg jo bare vildt skuffet, hvis det falder til jorden. Men jeg får hele tiden små udmeldinger fra folk om, at det nok skal lykkes osv. Så er det svært ikke at få forhåbningerne op…

Jeg snakkede med én i dag, som havde snakket med ham, der skal beslutte om jeg får jobbet eller ej… og til hende havde han åbenbart sagt, at han stadig forsøgte at få penge i budgettet til det. Han havde altså ikke sagt, at det ikke kunne lade sig gøre. Han havde også sagt, at han stadig ventede på, at jeg meldte tilbage til ham med noget fra min virksomhedskonsulent – men det har jeg altså mailet til ham sidste onsdag allerede! Så i dag gik jeg ind og fandt mailen og videresendte den til ham igen – så kan han da se, at jeg altså har sendt det til ham, og at det er ham, der har overset det på en eller anden måde! Sådan noget er bare træls, synes jeg! Jeg havde endda også sendt den til hans sekretær, så jeg var sikker på, at den blev set.

Ih altså hvor jeg hader den her uvished. Det er helt vildt og enormt stressende for mig… jeg hader det så meget!

Jeg savner mit ”support team” – ville gerne ha’ nogen at snakke med om det her. Må hellere se hvad jeg kan finde ud af… hvem jeg skal tage kontakt til.

Nå… tror jeg går i seng nu.

Leely