Læs dagbog

Udskrevet og flyttet

En side i dagbogen "Mod lyset.. Here we go.."
Skrevet af melle 2. august 2016 21:20

Jeg savner personalet på afdelingen. Specielt min yndlingskp, M. Ikke det at være indlagt, det er fantastisk at slippe for, men simpelthen bare personalet. Jeg flytter fra hovedstaden til region Sjælland, og det er derfor en hel anden psykiatri. Nå, men M var min kontaktperson i går i aftenvagten, og vi snakkede rigtig meget om alt og ingenting. Da jeg havde lagt mig i sengen for at sove, tog han min hånd og gav mig nogle rigtig dejlige ord med på vejen.

I dag er jeg flyttet på bosted. Det er virkelig svært, før havde jeg meget få muligheder for selvskade og selvmord, nu har jeg alle muligheder. Det er virkelig svært at være i mit hoved, alt jeg vil er at skære. Men samtidig er det sidste jeg vil at skære.

Jeg sidder alene på mit værelse og græder. Jeg vil bare væk fra det her liv. Alle siger at det nok skal ordne sig. At det er muligt at få det bedre. Måske passer det på andre. De skal få det bedre. De fortjener det. Men ikke jeg. Jeg fortjener ikke engang at tage mit eget liv. Jeg skal bare leve med smerten og de mørke tanker.

Kommentarer fra andre brugere

Ked af du har det sådan. Kender alt for godt - alt virker håbløst. Men prøver at finde glæde i de små ting. Selv har jeg stor glæde af at se Disney film ( lidt barnligt nok) men giver en følelse af et sted i livet hvor det var godt og uskyldigt. Har du glæde af dyr?

Skrevet af Misslylle, 2. august 2016 21:36

Hej søde
Husk at du er en fighter uden lige.
Og jo du fortjener at have det godt.

Jeg håber du hat det bedre nu. Og prøv at åbne op om hvordan du har det til personalet

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 3. august 2016 08:53