Læs dagbog

Ned ad bakke

En side i dagbogen "Mod lyset.. Here we go.."
Skrevet af melle 16. august 2016 10:54

Det går ret meget ned ad bakke. Jeg er ved at falde til på bostedet, men til gengæld fylder maden alt for meget. Det er som om den tager over for alt det andet. Kalorier, overspisning, opkast, kalorier, overspisning opkast. Det er lidt sådan mine dage kører.
Der er mange andre på mit bosted der ryger. Det er mega svært at være ikkeryger i det selskab, men jeg vil ikke engang prøve at ryge. Jeg ved at jeg ender som fast ryger så snart jeg ryger den første cigaret. det kender jeg mig selv godt nok til at vide. Ikke at jeg bliver afhængig med det samme, men jeg bliver afhængig af følelsen af at ryge og det sociale i det med det samme. Jeg gider simpelthen ikke til at ryge, så har jeg endnu mere at være sur på mig selv over.

Søvnen går også rigtig skidt. Jeg vågner flere gange i løbet af natten og sover derfor ofte over mig. Sover igennem morgenmaden og gåturen. Afbrudt søvn giver bare ikke noget godt til næste dag.
I dag skal forstanderen og jeg til min hjemby og have møde med PPR omkring skole og sådan. Jeg skal jo også stille og roligt overveje hvad det skal være sådan at det ikke bliver en stresset beslutning til vinter. Jeg skal i hvert fald have færdiggjort folkeskolen, men der er jo mange måder man kan gøre det på..

Kommentarer fra andre brugere

Er ked af at høre du har det så dårligt.
Kan personalet ikke hjælpe eller støtte dig i din spise-problematik?

Og så synes jeg at det er rigtig sejt at du lader smøgerne være.
Stærkt gået.

Håber du snart får det bedre.
Mvh.

Skrevet af Bipolarix, 16. august 2016 17:09

Æv hvor er jeg ked af at høre, at det går ned ad på den måde :(

Min far har ofte nogle kloge råd til mig. På en måde fungerer det, fordi det er så praktisk. Tag dig af en ting ad gangen og få den hjælp/gør de ting, der skal til for at løse dem. Det lyder sådan super nemt, og var det så nemt, så gjorde du det jo...I know...men tanken har hjulpet mig meget. Bare det, at man ved, at man er i gang med at tage skridt mod forbedring, er rar! Det med søvnen kender jeg meget godt. Jeg har for eksempel taget en masse skridt mod, at min søvn bliver bedre. Altså de ting, jeg KAN ændre.
Dejligt sove miljø: min seng er pæn, ren, redt. Mit soveværelse er koldt. Jeg ser ikke tv i soveværelset.
Og det aller sværeste for mig: jeg sover ikke 10 timer mere. Jeg tager en lur ind i mellem, men jeg går i seng til normal tid hver aften. Og så står jeg op. Hele min psyke ændrede sig, da jeg ændrede de her ting. Måske få bostedet til at støtte dig i det?

Søvn er så vigtig!

Du skal tale dybt og længe med nogen om spiseproblemerne. Bare at sige det højt, vil hjælpe dig.

Og ryg ikke! Lyder som en mor nu...men seriøst...ryg ikke. Der kommer en dag, hvor du er cool, fordi du ikke bukkede under. Jeg synes, at der er noget meget svagt over rygning (no offence people).
Hvis du kæmper med vægt, vil rygning blot gøre din sunhed værre...

Du skal passe på dig selv....det er meget svært at "hanke op" i sig selv, når man har det skidt. Meget. Men brug de søde mennesker, der er omkring dig. De er der for dig :)

Det skal nok gå op ad. Du er intelligent og empatisk :)

Skrevet af ellie, 16. august 2016 22:19