Læs dagbog

Shit. Jeg er ved det igen. At stoppe på min medicin. Det er så ultra dumt, så uigennemtænkt og alligevel tilfredsstillende. Jeg har kæmpet for at komme af den skide sertralin siden jeg kom på den. Jeg vil ikke have den længere. Psykiateren vil lære mig at kende før hun vil starte udtrapningen. Jeg har ikke tålmodighed længere.

Egentlig aner jeg ikke hvad der får mig til at stoppe med at tage min medicin. Det er jo ikke en enkelt affektstorm som det plejer at være, jeg er overraskende klar i hovedet. Normalt er det en impulsiv beslutning hvor jeg allerede dagen efter er kørt ind i medicinen igen fordi jeg der er klar i hovedet igen. Jeg magter bare virkelig ikke spise den pille der ikke virker.

Jeg skal snakke med psykiateren senere. Lad os se hvad hun siger i dag.