Læs dagbog

Hvorfor er det jeg kæmper...??
alt medicin er taget fra mig og min psykiater har besluttet sig for at da han ik ku fixe det så måtte det være fordi jeg ik fejlede det han først troede.. og så måtte jeg ellers ha en god dag.
jeg har været medicinfri i omkring 3 mdr nu. det gik fint i sommerferien. men der er jo heller ingen krav. og jeg kunne fint gøre hvad jeg har brug for på alle tidspunkter af døgnet... så startede skolen igen. og jeg røg ned og ned og ned... stresset. presset.. angst anfald.. og tungsindige tanker.. frygt for min fremtid. og ingen hjælp at få længere.. forsøgte at være modig og tage til kbh med kæreste og venner. og måtte se mig slået af min angst igen og igen. var som et vildt dyr sluppet løs iblandt en pulserende storby. med bankene hjerte. heftigt åndedræt og trang til at løbe så langt væk fra sjælland som overhovedet muligt.
kunne ikke have nogle rørte ved mig... farede sammen for et godt ord. og det gjorde næsten ondt hvis nogen kiggede eller aede mig. det hele endte i tåre både for mig og kæresten som måtte se sig afvist 3 dage i træk. og mig som trak mig mere og mere ind i mig selv. for tilsidst at melde ud at det eneste jeg havde lyst til var at komme hjem og være alene med min hund. gemme mig bag persienner og dyne. min fødselsdag er imorgen. og min søde kæreste har planlagt overraskelser og forkælelse.. og det eneste jeg har lyst til er at forsvinde.. jeg kan ikke se hvad der er at fejre længere.... jeg er et stort rod....
og jeg er så frustreret over mig selv...