Læs dagbog

Har haft en skøn weekend. Havde fødselsdag i lørdags og vidste det ville blive en hård dag for mig, for i min hypomani vil jeg jo gerne være social, se andre og gøre det jeg er bedst til forkæle andre og blive værdsat for det :-)
Så havde inviteret familien til Brunch, skulle med venner til musik på torvet i den by hvor vi bor og efterfølgende grillparty for 13 af nogle af vores gode venner. Nogen af dem der virkelig forstår mig, tager mig for den jer er, ikke formaner og kommer med gode råd om noget de ikke forstår sig på, ved jeg er hyper lige nu og tager og hjælper mig som der er behov. Så vidste det ville blive en SKØN men hård dag.

Jeg er meget organiseret og systematisk, så vidste mine ressourcer er få, flest om morgenen og ved mit hoved koger over, hvis tingene ikke går som jeg har planlagt lige nu. For hukommelsen er væk, så alt foregår efter en snor og afkrydsningslister :-)
Købte ind til det hele torsdag- tjek
Forberedte noget af det mad der kunne forberedes torsdag- tjek
Hakkede, snittede, lavede dressinger og kogte alt hvad der kunne klargøres fredag- tjek
Havde en liste over, hvad der skulle gøres lørdag morgen ( hvor jeg jo altid er mest frisk og tidligt oppe) -tjek
Da familien kom til brunch kl. 10 var jeg så glad og lettet ove mission accompliced. Tingene var gået efter den snor jeg havde lagt ud for mig selv, og nu skulle der bare hygges resten af dagen , jeg ville nyde dagen og varte dem op jeg elsker. havde skrevet en reminder til mig selv " Husk at nyde dagen, ikke stresse, vi når nok det hele" - men tempoet var HØJT for de mennesker der var rundt om mig :-)
Men til brunch var jeg på tæerne, mine forældre var der, de ved jo, når jeg er høj, bruger flere penge, er de kede af det på mine vegne, da min far er meget økonomisk, men financielt har de penge nok, til at redde mig ud af mit øgede forbrug, som dog ikke er ekstremt. Så prøvede hårdt at skjule, hvor ramt jeg er lige nu, selvom jeg snakker meget med dem om det og de er meget forstående. Men denne dag skulle de ikke se at jeg var høj.
Dagen, aftenen og natten gik godt. Min mand blev hjemme fra torvet og var bare en stjerne til at klare skærene om aftenen, stod for grillen klarede opvask og oprydning, så jeg kunne hygge og tingene ikke kammede over for mig.
Søndag var jeg klart brugt, det ville alle jo have været og dagen skulle bare overstås/ slappe så godt af jeg kunne, med dejlige minder fra dagen før i dagens rygsæk.
Gik tidligt i seng og mandag vågnede jeg så klokken fem, fyldt med oplagret energi. Min mand arbejder nat, så han var ikke hjemme endnu. Har længe ville gøre soveværelset hovedrent, men svært da han sover om dagen og når han vågner om eftermiddagen, er mit krudt ved at være brændt af og jeg orker det ikke. SÅ nu var det NU. Det var varmt, sveden drev af mig, alt blev hevet ud, støvet af og flyttede alt hvad vi havde opmagsineret under sofaen, for der skulle det ikke ligge mere. Så ville det i fremtiden være nemmere at støvsuge.
Klokken blev 06.30 og jeg havde været i gang 1 1/2 time med projektet. Min mand var jo uvidende om hvad jeg havde gang i og jeg glædede jo til at vise ham resultatet af mit store arbejde, da han kom hjem. Han blev også glad og syntes også jeg var skrupskør over at gå i gang med det projekt efter en hård weekend. NOK RIGTIGT SET AF HAM. Jeg fortsatte dog ufortrødent, da jeg skulle være færdig, så han kunne komme ind og sove. Jeg så en skotøjsæske, jeg havde glemt under sengen, men den skulle jo væk, og i mit lille organiserede hoved, skulle den jo samme sted hen, som de andre ting der skulle ud af soveværelset og støves af, MEN MEN min mand tog den for at hjælpe mig, og ville bare lige støvuge den for støv inden jeg flyttede den. Det misforstod jeg og troede han ville lade den blive under sengen OG BANG; SOM EN EKSLPOSION FRA EN KLAR HIMMEL GIK MISSILET AF. Alt gik i sort for mig, øjnene var ved at poppe ud af hovedet på mig, jeg råbte og skreg ad ham og han kaldte mig syg i hovedet (som jeg jo også er), men det lød ikke godt i mine øre, men kan godt forstå han blev gal efterfølgende for min reaktion var helt ude af propationer, men sådan går det i min mani når hovedet koger over. ØVVVVV