Læs dagbog

Universet drejer sig omkring dig. Søvnen melder sig over lejren og roligheden mætter alle.

Tankerne drøner rundt og man refelkter sig i de vejrbidte ansigter. Solens varme hede har varmet kroppene og solens solskinsstråler har sat sig i spor på alle vinterhvide legemer. Der sænker sig en behagelig atmosfære imellem os og træt ligger man på de bløde møbler og tager sig en lille lur ovenpå en dag med "go" på.



Her sidder man og tænker på dagens begivenheder og nikker velvilligt med tilfreds og glad mine om læberne.
Hvor har man længdes efter noget godt vejr sammen med et godt selskab.
Jeg føler mig meget lykkelig og vil sove i nat med lethed og tilfredstillelse.



Alting er bare så dejligt. Stemmerne er på tilbagetog efter en træls aften/nat. Eller rettere er det de helt væk og har været det hele dagen

Jeg nyder stilheden, den behagelige atmosfære som har sænket sig omkring os her en sen aften og der er stadig lyst udenfor.

Men usikkerheden dvæler ved mig og tager hårdt fat i mig.

Jeg savner at have et bedre selvtillid og selvværd. Jeg magler evnen til at rejse mig selv op. Men det vigtigste ville være at jeg ikke skulle tvivle så meget på det jeg siger eller gør i sådan set alle situationer og selskaber.

Spørgsmålet står skrevet i panden på mig og selv i dag (5/6) blev jeg testet på det groveste.

En mand spurgte til mine ar og jeg kunne ikke lukke muden på ham før at jeg sagde ligeud at jeg var psykisk syg. Hvad bilder folk sig ind?

Bliver jeg nogensinde bedre il at tackle disse angreb fra fremmede? Og hvad gør man i disse situationer?

Ved godt det er nogle kendte spørgsmål, men kæmper stadig med dem.

Tilbage til det med selvtilliden, så ville det være rigtig dejligt hvis man kunne sætte en "on and off" knap, hvor jeg kan sætte den igang når jeg mangler et "boost" af selvtillid til at kunne klare det sociale - især det sociale.

Findes der sådan en knap?

Og hvordan får jeg fat i sådan én?



Smilet er blevet brederede. Øjnene funkler.

Hjertet er vamrt og det føles så¨lykkeligt.

Fingrene glider henover tasterne med så mange ting der skal siges.

Hjernen gløder med spørgsmål og længsel efter mere information og glade oplevelser.

Ensomhedens baometer er i bund og det føles så uvirkelig.

Kan alt dette virkelig passe? Er dette livet?
Hvordan kan dette ske, hvad har jeg gjort for at fortjene en god dag? Det fortjener jeg ikke.

Tør jeg stole på denne spritnye følelse?

Den forsvinder sikkert ligesom alt det andet gode som føles dejligt om hjertet.

Jeg tør slet ikke at gætte mig frem hvorfor dette er sket men det kunne være dejligt at vide om det forsvinde rigen, så at jeg kan tage det "frem" igen.

Kan det bare komme sådan lige pludseligt og forsvinder lige så hurtigt?

Denne følelse er bare så dejlig. Det varmer så dejligt om hjertet og mine øjne ser ikke kun gråt og trist - jeg kan se solskin og dejlige varme farver

Det er helt mærkeligt at have det sådan.

Er jeg egnet til denne lykkelige tilstand?

Jeg har haft det så skidt så længe at jeg er helt uvidne omkring hvordan det er, når man faktisk har det godt.

Det er en helt ande livsstil, tilstand, væremåde - et helt andet liv.

Jeg er bange for at det foresvinder!



Nu er alting stille.

Lyden af varme indåndninger fylder stuen. En lille forsigtig snorken piver næsten lydløst.

Øjne er ved at falde i og små søde følelser danner rammen over husets beboer.

Sovende hjerter og drømme sænker sig over aftenen. Tankerne om dagen dergik optager i de vågne folk.

Natten er næsten lige begyndt og nu er det tid til at sove. Så nu siges der god nat..