Læs dagbog

Hvor er jeg træt af at det hele skal svinge så meget.. Jeg kan ikk håndtere det. Jeg synes bare at humøret daler drastisk i takt med at dagene går... Jeg prøver virkelig at holde humøret oppe. Fokuser på de gode ting i livet og hvad der sker indenfor den nærmeste fremtid.. Blandt andet grill-hygge hos mor og far i weekenden.
Jeg har en masse aftaler ved tandlæge og distriktsygeplejesken Helle. Jeg vil helst ikk aflyse det men i baghovedet tænker jeg om det er smart at blive ved i dette tilstand. Jeg har jo erfaret at jeg ikk skal trække det ud med indlæggelse/hjælp men på den anden side så vil jeg jo gerne klare det selv. Synes jeg svigter min familie især Morten... Jeg giver dem unødigt bekymringer og byder dem noget som jeg helst vil styre selv. Vil så gerne have styr på det hele men lige nu går det bare ned, ned og ned. Er så ked af det.. Gråden presser på og hovedet går ondt. Alle de tanker.. De kører rundt og rundt og mine følelser ændre sig hele tiden. Mit humør svinger ekstrem og kan slet ikk finde ud af noget. Om mine følelser er korrekte til situationerne jeg er i. Jeg ved ikk hvad jeg skal føle.. Jeg er meget forvirret og blir simpelthen fortabt i mit sind... Gid jeg kunne få fred i hovedet!
Jeg blir bare mere ked af det som tiden går.. Jeg føler at jeg mister alle ting i mellem fingerne... Prøver virkelig at holde fast men det smutter ud..

Jeg har også lyst til selvskade og har tænkt meget på det idag men det har lykkedes mig at lade være. Håber at jeg kan blive ved med at undgå det.. Det ville virkelig sender mig tilbage til starten men der er en tryg ved det. Det er kendt og trygt på en måde. Det var en stor del af mit liv. Mine tanker kredser om det især fornyelig da jeg kommer meget tæt på meget blod. Jeg fik lyst til at smage på det. Der var ingen smerte men lugten satte sig fast i min næse.. Begyndte straks at tænke på fortiden. Al den smerte.. Al blodet.. Smagen.. Lugten