Læs dagbog

Så er man kommet hjem fra en fysisk og psykisk hård ferie i Gråsten.
Vi har været aktive hele ugen. Jeg har kæmpet med min ryg og dårlig kondi. Jeg har haft dybe smerter og har tudet af magtesløshed... Det har været meget op og ned og nogen gange var det så svært at jeg var på randen af at give op. Synes ikk Morten har været fair og han har rystet hovedet af mig rigtig mange gange. Jeg følte et kæmpe pres fra dem alle 3 og måtte virkelig kæmpe med mig selv.. Det handlede om at se alt af Sønderjylland og det betød at vi gik, gik, gik hele tiden. Min krop gjorde så ondt når vi gik i seng sent om aftenen...
Ingen af dem havde sympati med mig og synes nok at jeg var træls at have med. Jeg måtte jo holde pauser på gåturene og måtte også sige nej (når jeg turde) når kroppen virkelig ikk havde flere kræfter... Og min sjæl var tyndslidt.. Min psyke var virkelig på arbejde og mine tanker kæmpede en hård kamp imod det sande og det falske..
Ferien har ikk været lutter dårlig. Har set mange spændende ting men det var svært at holde op foran al det dårlige. Mit hoved er vist indstillet til at kigge på de dårlige ting end de gode og det er vist en del af min borderline. Ooooog stemmerne hjælper helt bestemt ikk til det. Det er kun negative ting og mit hoved eksploder snart. Jeg er nervøs for i morgen hvor jeg er alene igen. Jeg kunne selvfølgelig tage over til min mor i morgen. Det ville være fornuftigt men, så kan jeg ikk gøre al det ufornuftige..

Jeg har sovet det meste af dagen efter ferien og når jeg har været vågen har jeg hørt stemmer og små tanker om selvskade.. Jeg er så smadret. Jeg orker absolut ingenting og er bange for at falde i det sorte hul igen. Jeg kan slet ikk overskue at skulle få det skidt igen.. Jeg kæmper imod men lige nu fylder det en del i mit hoved..
Hvis jeg blir indlagt, så skuffer jeg bare alle omkring mig. Men blir nødt til at kæmpe imod.. Mine tanker surfer rundt omkring selvskade.. Bare en lille rift.. Lidt blod..