Læs dagbog

Her sidder jeg alene og tankerne får frit løb. Haft en mærkelig dag med besøg af visitator omkring kuglestol og haft spille-dag sammen med Susan.. Morten er til noget festhalløj med arbejde hvilket er helt super men kan godt mærke uroen i kroppen. Kommer i tanke om da Morten arbejde på cava om aftenen, hvor jeg sad alene hjemme. Det var en utrolig hård tid og alt der kunne gå galt, gjorde det så det var virkelig svært.

Mærker meget til angsten lige nu og har en del tanker om selvskade. Føler mig tom i hovedet dog har jeg rigtig mange tanker.. Gir det mening?
Følelserne sidder udenpå tøjet og har en mærkelig følelse.. En blanding af behov for at græde og brug for noget varme i hjertet.. Tænker meget på at ridse mig med en saks.. Ser på saksen og overvejer det gode og dårlige ved det.. Jeg startede jo ud med at ridse inden jeg begyndte at skære.. Tænk hvis det vender sådan igen?.. Så mister jeg Morten og mig selv. Har kæmpet hårdt på at være "ædru" og vil virkelig ikk ende sådan igen. Man blir så afhængig af det og det er sgu noget pis hvis jeg skal byde familien det igen og at det hele stopper med at virke. Hvordan ville min verden se ud hvis jeg ikk havde Morten?..
Jeg er fuld af bogstaver som hele tiden danner ord. Som: Blod, varme, jern, saks, pn, smerte, alene og mange flere.. Ordene overrasker mig på en måde men det er jo ikk nye ting. Jeg kører jo rundt i en ring som bare aldrig ender. Jeg er ved at blive godt bange for mine tanker da de hele tiden fokusere mere og mere på selvskade og negative følelser, som gør mig ked af det og frustreret..
Angsten fylder meget idag. Jeg er hunderæd for at miste.. Tester hele tiden Olivia om hun lever og vågner nogengange om natten for at tjekke om Morten sover.. Jeg mister også dele af mig selv i det. Jeg føler usammenhængende. Som om at jeg mangler noget af mig selv. Givet noget vigtigt ud til nogen eller noget som jeg måske ikk skulle have gjort.. Var det så vigtigt at jeg føler mig tømt i følelseslivet?... Men er det virkelig tømt eller er det stadig propfyldt af modstridende følelser.. Er man glad eller trist? De banale følelser som alle mennesker har?.. Jeg har bare nogen ekstra og dobbeltsiddet. Jeg vurdere det til at jeg skal ransage mig selv og finde ledetrådene til et godt liv med alle de problemer eller begrænsede dele af mig som giver i udtryk at jeg har humørsvingninger, stemmer, hallucinationer og angst.. Håber jeg når dertil hvor jeg kan give livet en større chance. At jeg vil fylde livet med al godt i godteposen. Jeg sætter ikk rigtig pris på al det der er i mit liv.... Altså jeg elsker min familie, Morten og Venner... Folk omkring mig men ikk tingene som fylder mine dage.. Jeg er faktisk heldig med en del ting men sårbart jeg prøver at være taknemmelig så spolere jeg det med dumme negative tanker om at jeg ikk fortjener og det og alt ikk var evigt. Jeg er SÅ bange for at gå glip af det men på den anden side så skubber jeg det fra mig og vælger forkerte retninger og kaster alt ud i skraldespanden. Jeg giver afkald på det som kun er godt for mig da jeg ikk er tryg ved dette nye liv. Livet med positive ændringer og nye input. Jeg skal vælge min vej grundigt inden jeg gør andet. Men hvordan skal det dog gå.. Hvordan samler jeg den nødvendige energi til at stå imod og følge min vej igennem livet og hvad livet byder på. Gid at man kunne se ind i fremtiden eller kunne få hints hvor man skal gå hen og hvad man skal holde sig fra.. Små ledetråde med forskellige ideer eller punkter på hvilken veje der er til rådighed og hvad der sker længere nede af stien. Det er umeldbart flere ruter til livet og lige nu går jeg og skal vælge en indgang til et ændret liv med flere positive ting, som vil gøre mig lykkelig. Jeg vil gerne blive det men det er svært at se lyset for enden af tunnelen. Jeg er ikk direkte ulykkelig men føler savn og er fuld af frustrationer. Jeg vil berige min hverdag med nye ting som kan være grunden til at blive bare lide gladere og vil gøre hverdagen mere interessant og noget at snakke om. Har det tit som om at alle andre har en hverdag med begivenheder og nye ting som de kan snakke om, hvor jeg ikk har noget at sige uden at jeg gentager mig selv hver eneste dag. Der sker ikk det store og er på en måde flov over mine manglende oplevelser..Jeg vil gerne dele mit liv med andre men når man intet oplever så er det lidt svært

D. 16/1-2016

Kl. 17:30
Hvad er meningen med mit liv? Er der noget vigtigt som jeg skal gøre?. Har jeg en skæbne?.. En højre betydning? Lige nu kan jeg kun se følelsesmæssig smerte og en kamp uden ende. Hvordan kan det være at jeg skal kæmpe så meget for at opnå et godt liv. Et tåleligt eksistens, hvor jeg er tilfreds og kan se livet som noget positivt?
Kan det passe at jeg hele tiden svinger imellem følelserne og leve som en tikkende bombe?... Jeg er et meget følsomt menneske. Jeg føler mange ting og kan blive så fyldt op at alt flyder over og derefter står jeg med ansvaret. Et ansvar om at kæmpe og komme ovenpå igen. Det kan virke så uoverskueligt. Hvor samler jeg den energi op, som kan være et skub til at starte denne kamp som er nødvendig for at leve..
Kan jeg klare det selv?.. Jeg mærker kun det der går psykisk ondt. Mit hoved er fuldstændig proppet og det siver lidt ud men det er simpelthen ikk nok. Føler et pres fra mine omgivelser om at jeg er jo kommet så langt og blevet så meget bedre at jeg godt kan klare mig men det er slet ikk det jeg føler.. Kan godt se at der er mange ting som har ændret sig men der er SÅ langt endnu. Kan jeg klare at tage udfordringen op? Jeg mangler kræfterne.. Overskuddet.. Viljen..
Har så meget at arbejde med. Synes at hver gang jeg tager et skridt i den rigtige retning at jeg så falder 2 skridt tilbage. Problemerne bliver bare skubbet bagi.
Jeg er ikke tilstrækkelig og volder kun smerte ved dem som jeg elsker men også mig selv. Jeg hader mig selv. Synes jeg har gjort alt forkert og har et meget meningsløst liv.. Jeg gør alting forkert!.. Fortiden haler ind på mig og prøver virkelig at holde det på afstand men det skubber hårdt. Døren holder ikk længe og pludselig vælter det fuldstændig. Er så nervøs og der går ikk en dag uden at jeg tænker på det. Hvis fortiden kommer ud af "skabet" så er jeg færdig. Alle de forfærdelige oplevelser og hårde liv, som jeg prøver at skubbe væk, ville vælte det hele. Usikkerheden vibrere i mit bryst og hele situationen er uoverskuelig. Suk!..

Kl. 20:00
Tårerne løb ned af mine kinder og nu sidder jeg tilbage med skyldfølelse og et stort had til mig selv. Kan man være mere dum? Mere idiot? Jeg tænker ikk en skid. Det er kun L o r t der kommer ud af min mund og mine handlinger.. Jeg er et kæmpe fjols. Bare jeg kunne forsvinde. Jeg er bare fuld af shit. Jeg fortjener intet. Jeg ødelægger det hele... Hele tiden!... Kan da heller ikk gøre noget godt mere.. Det blir aldrig bedre.. Livet er bare en gang crap!..Der er ikk noget menneske som er mere ude af balance som mig. Jeg gør ALTING forkert. Jeg er et fucking lorte menneske. Jeg er helt hylet ud af det. Mine tanker presser sig på og har kun lyst til at skære .. Jeg fortjener smerte! Jeg vil have smerte. Jeg vil have blodet. Jeg vil lugte det. Jeg vil smage det. Jeg vil gøre det dybt og gabende.. Min krop skal dækkes med åbne sår. Bare jeg havde en masse piller.. Vil ikk mere..