Læs dagbog

Har endelig haft en god dag. Trængte virkelig til at grine og få et pusterum. Har været hos min mor næsten hele dagen. Vi har sat og snakket mens vi var kreative. Men nu er jeg i nr. 8 og humøret daler en smule. Føler mig helt tom for ord men har meget jeg vil skrive. En mystisk fornemmelse.. Er også træt..
Bare fordi jeg har haft en god dag, så skal stemmerne/tankerne ødelægger alting..
'Du fortjener ikk at have det godt' --- 'Du er en kælling' --- 'Alle hader dig'...
Jeg er bare så træt af dem. Jeg hader dem... Hvorfor er aftnerne så hårde ved mig?..
Jeg vil så gerne ridse mig lidt med en saks.. Bitte små bloddråber, der pibler frem ved et overfladisk sår?.... Men kan jeg nøjes med det?... Hvor mange ridser?...
Jeg kan ikk holde det tilbage meget længere. Jeg blir nødt til at gøre noget..
Bare en lille smule. Jeg skal. Jeg vil. Jeg må. Jeg håber..

Jeg har virkelig været hård ved min familie med min selvskade og vil inderst inde ikk gøre det igen men mit behov er så stærk at jeg ikk ved hvor længe jeg kan holde det tilbage. Jeg regner med at et par ridser er nok. Jeg skal hverken syes eller lappes. Bare små røde streger med lidt blod..
Er så ked af at jeg ikk må have en god dag. Jeg kæmper virkelig. Hele tiden og når jeg prøver at tillade mig selv noget godt, så kommer tankerne og stemmerne og fucker det fuldstændig op. Jeg blir hurtig ked af det og tænker negative ting.. Hvorfor? Jeg sidder med lidt tårer i øjnene og mærker følelserne kraftigt i mit bryst og i mine øjne. Jeg har lyst til at tude. Lukke op for sluserne men jeg kan ikk. Det ville være et nederlag for så lykkedes det for stemmerne. De kører meget i at jeg er en tudemarie og en slapsvans. At tude er et tegn på svaghed og et bevis på at jeg er et dårligt menneske.... Jeg mærker en knude i min sjæl.... Jeg vil græde den ud.. Men må/kan ikk..