Læs dagbog

Hvorfor skal det være så pokkers hårdt at være i min krop og sind?
Jeg falder længere ned og ønsker kun at holde op med trække vejret. Det ville være meget nemmere og jeg kunne stoppe med at trække vejret og derfor stoppe med at sårer de mennesker omkring mig. Jeg kan ikk se nogen bedring og falder længere og længere ned i et sort hul. Jeg kan ikk være det bekendt. Jeg vil ikk indlægges.
Jeg har så ondt i mit sind og er fuldstændig proppet med hallucinationer.
Det gør så ondt!.. Drengen provokere mig.. Jeg kan ikk mere.. Selvskadetrangen er stor. Mine tanker er fuld af ideer til selvskademetoder og stemmerne opfordre til at lytte efter mine tanker. At jeg har fortjent at skære, da Morten forlader mig, hvis jeg gør det.. Jeg fortjener ikk Mortens kærlighed og burde begå selvmord.
Jeg ser blod over det hele og åbne sår. Jeg savner den dejlige smerte ved at cutte.
Jeg hader mig selv og fortjener virkelig ikk at leve. Jeg ødelægger alt omkring mig og burde virkelig bare gøre en ende på det. Jeg er et grimt menneske.
Stemmerne bander og råber højt og Drengen onanere og ber mig om at samle hans sperm op af gulvet. Jeg kan ikk være i min krop. Det gør så ondt!.. Jeg er i vildrede og forvirret oveni alt det l o r t.. Jeg kan næsten ikk holde nogen facade oppe mere og er bange for at jeg er gennemsigtig overfor de forkerte folk. Jeg vil jo gerne være ærlig men vil heller ikk sårer de mennesker som er omkring mig.
Kræfterne er snart sluppet op.. Hvad skal jeg gøre?