Læs dagbog

Læste at hvis man havde børn, så skulle man være sammen med dem, fordi de vokser så hurtigt og tiden ligeså. Den tid kommer aldrig tilbage med dem.
Jeg kan sige det samme om ungdom og endda livet.
Det går så hurtigt og jeg prøver at følge med.
Det går så hurtigt, selvom det gøre ondt og man føler sig fanget i en tidslomme.

Det er bare ærgerligt at jeg ikke kan bruge det optimalt, ikke engang "normalt".

Min tid går med søvn, træthed og passivitet .
Lysten , energien og glæden er glemte medstifter i sjælens skraldespand.
Inden jeg får set mig om er tiden måske udløbet.
Jeg fik hverken sat mit aftryk eller nydt livet optimalt.

Man lever i håbet, men tiden går så hurtigt.
Det er et dilemma med tiden . Skal man håbe på at den tager fart , eller være ked af alt det man kunne have nået?
Tiden er pinsel og jeg venter med længsel.
På hvad? At få det bedre?
Tror på fremtiden. Men det sværeste er at klare nutiden fornuftigt og tilfredsstillende .
At stile efter en bedre fremtid og at slå tiden ihjel.

Ineffektivitet er ikke godt og skaber en bølge af slowmotion og langsommelig tidsproces.

Alligevel så er tiden gået inden man får det sig om.

Det vigtigste er at livet skal nydes, selvom det er
I små doser. Tiden kommer ikke igen og der er ingen garantier, så at det få bedste ud af det er så der er noget at huske og at mindes.

Livet er måske ikke det man ønskede sig, men at leve livet er nok alligevel det bedste man kan ønske sig.