Læs dagbog

Rod i kontaktpersoner og læge tid tirsdag

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 5. oktober 2018 20:51

Jeg skulle alligevel ikke tale med min nye kontaktperson. Jeg fik min gamle tilbage. Hun ringede samme formiddag som jeg skulle have været til samtale. Det er noget rod.
Jeg er forvirret og ked af det.
Jeg er ikke god til alle de skift og pludselige ændringer.

Nå men jeg prøvede at forklare hvad der sker med mig. Men sikke en kamp. Bare det at åbne op og så skulle forklarer i dybden om det. Suk altså.
Men jeg prøvede. Selvom jeg ikke tror hun forstår at jeg er bekymret. Og bange.
Nå men jeg fik en læge samtale da jeg fortalte om søvnen. Eller mangel på samme.
Nu har jeg så fået lidt søvn en dag i denne uge. Men eller ligger det på mellem 2-4 timer. Og det er ikke godt i længden. Det kan jeg godt se. Men det var ikke det jeg er mest bekymret for. Men det var min kontaktperson.

Jeg orker ikke fortælle min mor at jeg skal mødes med lægen. Så ved jeg hun vil presse mig for at skulle helt ud af medicinen. Og den kamp orker jeg ikke. Men hvilken forklaring skal jeg så bruge for at skulle af sted på tirsdag. Hun har selv fri så hun vil få det af vide.
Jeg overvejer lidt at sige at min kp gerne vil følge lidt op på alle skiftene. Men ja jeg ved det ikke.

Det går fremad med byggeriet. Men desværre finder jeg ingen glæde ved det. Jeg prøver at fremstå glad osv. Men indeni nej. Indeni er jeg bare ked af det. Bange. Og fyldt op. Ligeglad med alt. Intet interessere mig. Selv ikke de ting som tidligere kunne fange min interesse. Ikke en gang i kort tid. Koncentrationen er dårlig. Jeg har skrevet denne dagbog over lang tid og gået til og fra.
Jeg er også bange for hvordan det bliver modtaget.
Og alligevel prøver jeg.......
Men mørket fylder indeni. Og mørket holder mig fanget og adskilt fra den virkelige verden.
Og ja så er der stemmerne. En helt anden snak. For slet ikke at tale om de paranoide forestillinger som fylder hele min hverdag...... Og jeg er som regel overbevist i mine forestillinger men jeg kan bare ikke se dem som vil gøre mig fortræd. Men lige om lidt så kommer de bagfra. Når jeg mindst venter det. Når jeg ikke er påpasselig. De venter på svaghedstegn. Og dem må jeg under ingen omstændigheder vise.
Men jeg orker ikke være stærk hele tiden. Jeg orker ikke mere.

Kommentarer fra andre brugere

Orker ikke at fortælle jeg skal til læge. Siger jeg skal noget andet.
Er du blevet udredt for dependent personlighedsforstyrrels
Det er da helt sygt dit forhold til din mor..efterhånden tænker jeg også at dine indlæg virker usandsynlige

Skrevet af Ingeør, 6. oktober 2018 16:50

Hey søde ung:) først lige et knusss som TAK:) fordi du skrev selvom jeg kan læse det går af...h til:( Jeg er stadigvæk ikke pt. meget herinde, men jeg vender meget snart tilbage:) jeg skal lige ha tillid til behandler og så fylder medicin og og træthed bare alt:X Jeg er glad for at du fik din gamle skp. tilbage, men forstår godt de følelser du går igennem, det er et svigt som du ikke kan klare, og som ribber op i både nye og gamle sår:((( der skal lige arbejdtes på jeres tillid igen tror jeg. Og jeg syntes du gir meget til af dig selv til mig, det er jeg taknemmelig og meget glad for, men vi skal huske os selv først ok:) Jeg tror du som mig, har kæmpet for meget for længe, kroppen slår fra imens hjernen køre med fuld kræft og til sidst går det hele ned:( Jeg tænke at din læge må skrive et brev til din mor, at hvis hun presser dig endnu mere, så vil du ende med indlæggelse? også gør det bare ondt at læse at hun mangler forståelse, det gir dig ingen støtte, det er ikke sundt for dig:(

Hvis du stadigvæk ikke kan snakke med med din mor, og at hun finder ud af du skal afsted til lægen, så tal med din skp. måske kan i finde en løsning bare for nu, hvor du er nede og at stemmerne bestemmer + din paranoia vi bliver nødtil at forsøge at være vores egen bedste ven:) Holder omkring diiiiig smukke og husk tag kun det du kan bruge ik?:) Jeg vender snart tilbage, hvis du vil ha svar, kan du skrive på en af mine åbne dber, så kikker jeg der, og svare så godt jeg nu kan okay? Kæmpe knusssssss juze.

Skrevet af juce, 9. oktober 2018 18:09

Sødeste ung, kan se du heller ikke har været herinde et godt stykke tid:( Er du ok? jeg takker for din omsorg og bekymring ang. mig og min familie, men når du selv kravler på dine ødelagte knæ og og ikke kan få vejret, så er det vigtig du for skrevet enten i privaten el. her, det hjælper os, det gør en forskel, osse selvom vi måske ikke få altid positive opmærksomhed, eller at der er for få som skriver ik:) Det er vigtigt for dig og mig at få sat ord på de forbandet følelser ok? jeg håber ikke du gør skade på dig selv, el. at stemmerne har taget helt over? jeg bekymre mig osse om dig og ved du kæmper med alt hvad du har, du er og vil altid være i mit hjerte:))) (HOLD FAST)

Kærlige knus og kraaaaaaaaam Juze.

Skrevet af juce, 30. oktober 2018 22:37

Udskriv

Tip en ven