Læs dagbog

Jeg har skrevet i min dagbog (den i hånden) og det har jeg ikke gjort siden 2013. Jeg skrev meget dagbog da jeg begyndte at blive syg. Da ensomheden og depressionen begyndte. Jeg havde været syg et stykke tid da jeg begyndte.
Det var paranoide tanker der satte en stopper for det. Tanken om at nogle skulle læse om mine tanker og symptomer skræmte mig. Og så i interesserede det mig. Ikke. Jeg mistede interessen for alt.
Men jeg har så mange tanker så derfor en dagbog.
Men jeg har svært ved at skrive i hånden. Grundet min ordblindhed. Når jeg skriver herinde er det på mobilen og den hjælper med at stave.

Så til mit tankemylder
Jeg har talt med min leder efter svar på scanning. Vi skal snart lægge en plan.
Jeg begynder at indse at jeg ikke kan arbejde på lige fod med de andre. Det gør simpelthen for ondt.
Så første samtale der fik jeg indtrykket at jeg bare skulle forsvinde og søge noget andet.
Jeg blev helt ulykkelig og overrasket. Og så alligevel ikke overrasket for hvem skulle have lyst til at beholde mig.
Nå men jeg fortalte det ikke til nogle. Gik med det selv i et par timer. Så blev jeg nødt til at snakke med min mor. Jeg kæmpede med tårerne. Vi snakkede videre næste formiddag inden arbejde og hun pressede mig til at spørge min chef direkte og det var det hun mente.

Svaret var nej. Hun ville gerne beholde mig. Hun havde selv tænkt tanken om jeg min havde misforstået hende.
Det hun mente var at jeg skulle tænke over andre stillinger som kunne være interessante for mig.
Hun foreslog flere ting. Klinisk specialist. Klinisk vejleder. Ambulatoriet.
Derfor tankemylder.
Jeg har altid sagt at efter min uddannelse ville jeg aldrig læse mere.
Men nu 5 år efter og en rygskade.
Tja måske jeg kunne prøve.
Men jeg er så bange for at knække nakken helt på det. Jeg er så bange for ar blive bekræftet i at jeg ingenting kan ligesom stemmerne siger hver dag. Jeg er så bange for at sige og gøre noget forkert. Men man lærer jo netop af sine fejl. Åh det er så svært.
Jeg har kigget lidt på vejleder uddannelsen. Alle har altid sagt at jeg er god til at lære fra mig. Jeg nyder at give min viden videre. Men er jeg klog nok til at kunne give de studerende det de har brug for at blive en god og stærk sygeplejerske.
Jeg overvejer at snakke med min kp og psykolog om det i morgen.
Nu tror jeg at jeg vil læse lidt om uddannelsen.
Men jeg har desværre allerede læst at.man ikke umiddelbart at få hjælp til ordblindheden og det får mig til at tvivle på om jeg.kan gennemføre uddannelsen uden hjælp. Den pc jeg fik sidst jeg læste var guld værd og jeg.er sikker på at det aldrig var lykkes mig at gennemføre uden den pc og de hjælpeprogrammer der var på den. Men måske hvis jeg beslutter mig for det jeg kan prøve at kontakte ordblinde skolen og hører dem om man kan købe dem. For så må jeg spare sammen til det inden.jeg begynder
Men deg kræver at jeg ved lidt mere om uddannelse og en god snak med min leder